4. DIREKTE RELATIONER
Generation af børn
| 1. |
MARIE CAMILLA KATRINE RASMUSSEN STAGE (Hans Rasmussens datter) blev født d. 22 Februar 1889 i Stensbyskov, Kalvehave sogn som datter til Hans Rasmussen Stage og Maren Rasmine Bagger, som vist i slægtstræ 1. hun blev døbt d. 19 April 1889, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. H hun var Husmoder, Stensvedgården, Stensved. Marie Camilla Katrine Rasmussen døde d. 14 Juli 1972, i en alder af 83 år, i Stensved. Marie Camilla Katrine Rasmussen blev begravet d. 20 Juli 1972 i Stensby kirke. Tilknyttet til: Johannes Rasmussen Stage (som vidne til begivenhed 803); Ole Rasmussen Stage (som vidne til begivenhed 803) Kilder: • Kilde 111, side 2-541-8-3/3-K/5 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 36, side 2-541-8-3/3-K/5 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 137 (Død). Ret pålidelig. |
| 2. |
ANNA ELEONORA CHRISTINE RASMUSSEN STAGE (Hans Rasmussens datter) blev født d. 21 Marts 1893 i Kalvehave som datter til Hans Rasmussen Stage og Maren Rasmine Bagger, som vist i slægtstræ 1. Anna Eleonora Christine Rasmussen døde ca. 1993, ca. 100 år gammel. |
| 3. |
SOFIE KIRSTINE RASMUSSEN (Hans Rasmussens datter) blev født d. 24 September 1902 om datter til Hans Rasmussen Stage og Maren Rasmine Bagger, som vist i slægtstræ 1. |
Samme generation
| 4. |
HANS RASMUSSEN STAGE (Denne histories hovedperson) blev født d. 24 Maj 1843 i Stensbyskov som søn til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Han blev døbt d. 9 Juli 1843, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Han var Gårdmand, Stensby. Et billede relateret til Hans Rasmussen Stage. Se: Medier 1. Notater: • Hans Rasmussen Stage Folketælling i 1890 i Kalvehave sogn, Skyttemarke by. Stensvedgaard: Hans Rasmussen, 45 år, gift, lutheraner, f. Kallehave sogn, husfader, jordbruger Marie Rasmine Bagger, 28 år, gift, luthr., f. Vordingborg L.sogn, husmoder, Marie Kamilla Kathrine Rasmussen, under 1 år, f. Kallehave sogn, barn, Hanne Sine Marie Hansen, 17 år, ugift, f. Kallehave sogn, tjenestepige, Mathilte Marie Sofie Hansen, 14 år, ugift, f. Kallehave sogn, tjenestepige, Jacob Jacobsen, 18 år, ugift, f. Kallehave sogn, tjenestekarl, Christijan Vilhelm Jacobsen, 15 år, ugift, f. Kallehave sogn, tjenestekarl, Kongelig bevilling til navneforandring pr. 28 april 1905. Afskrift fra bog på rigsarkivet d. 18 marts 1998. Nr. 3976 Rasmus Johannes, Gård- F. 252 ejer og Dyrlæge, m. fl. Gratis. Familienavnet Stage at føre CHR IX. G.n. ------------------ tillade, at efter nævnte Brødre, alle født i Kalvehave Sogn u. Præstø Amt ud i N.S.Sjælland: I. Gårdejer og Dyrlæge Johannes Rasmussen af Udby u.i.t., s.er f.d. 12/5-1941 og ham i Udby S. fødte Sønner. 1. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Hammer-Torup u.s.t., i.er f.d. 30/10- 75 samt denne i Hammer Sogn s.u.s.t. fødte Sønner. Harald Viggo Rasmussen, f.d. 4/11-1901. Gunnar Rasmussen Stage, f.d. 27/7-1904. 2. Rasmus Johannes Theodor Rasmussen af Udby s.er f.d. 9/11-1878. 3. Oscar Valdemar Rasmussen s. er f.d. 8/12-1886. II Gårdejer Hans Rasmussen af Stensvedgaard u.s.t., i. er. f.d. 24/5- 1843 og hans i Kalvehave Sogn fødte Børn: 1. Marie Camilla Kathrine Rasmussen f.d. 22/2-1893. 2. Anna Eleonora Christine Rasmussen f.d. 25/11-1889. III. Gårdejer Ole Rasmussen af Snertinge s.t., s.er f.d. 19/4-1847 og hans i Sværborg Sogn u.i.t. fødte børn: 1. Rasmus Johannes Peder Rasmussen f.d. 2/2-1886. 2. Rasmine Petra Rasmussen f.d. 25/11-1889. IV. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Lellinge u.s.t., s.er.f.d. 13/3-1861. må fremtidig føre Familienavnet Stage, samt at deres fulde Navn bliver henholdsvis. ---------------------------) ---------------------------) STAGE. ---------------------------) I øvrigt (Voxne - Minbgr.) Givet 3944. . • Har billede af gravsted (Død). Kilder: • Kilde 156. • Kilde 101 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 73, side 2-541-2-4/22-D/2 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 5. |
MAREN RASMINE BAGGER (Hans Rasmussens hustru) blev født d. 20 August 1861 i Vordingborg landsogn. Notat: Maren Rasmine Bagger #0358. |
|
| 6. |
JOHANNES RASMUSSEN STAGE (Hans Rasmussens bror) blev født d. 12 Maj 1841 i Stensbyskov Vaccination d. 28 Juli 1842, i en alder af 1 år, i Frost. som søn til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Han blev døbt d. 11 Juli 1841, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Han var Dyrlæge og gårdejer, Stentegården, Udby. Johannes Rasmussen døde d. 24 Juni 1912, i en alder af 71 år, i Stentegården i Udby. Johannes Rasmussen blev begravet d. 30 Juni 1912 i Udby Kirkegård. Følgende information er også registreret for Johannes Rasmussen: Tilknytning til Marie Camilla Katrine Rasmussen Stage (vidne til begivenhed 803); Tilknyttet til: Ane Kirstine Johannesdatter (som vidne til begivenhed 30); Lars Hansen (som vidne til begivenhed 30) Notater: • Johannes Rasmussen Stage Det fortælles fra en beskrivelse af Udby sogn fra 1990, skrevet af Marie Larsen, f. Madsen, Lindevej 24, 4720 Præstø. Hun var født på Pasmargården. Der skrives: Gården var Hansines barndomshjem, hendes far var den "gamle dyrlæge" Rasmussen Stage, han havde aldrig læst til dyrlæge, men havde tilegnet sig en viden, så han kunne kurere visse sygdomme hos dyr. Uddrag fra danske gårde, udgave III. Stentegård, Udby sogn. Postforbindelse og station Lundby, hvortil c 61/2 km. Tlf 6 over Trushøj central. Gaarden ligger ca. 10 km. Fra Vordingborg og Præstø. Ejer Jens Jensen, som overtog gaarden 11 juni 1916, er født i Udby sogn 22 juni 186 8 og gift med Eline Stage, født på ejendommen 10 januar 1873. Matr. Nr. 17a m. fl. Af Udby. Hartkorn 6 tdr. 2 fdkr. 2 alb. Ejendomsskyld 34.000 kr. (efter by vurdering 48.000 kr.) Brandassurance for bygningerne 29.500 kr. Areal 58 tdr. ld., deraf ager 57, have og gaardsplads 1. Agermarken drives i en 8 mark sdrift; havre, dyrket brak, vintersæd, byg, roer, blandsæd og 2 års græs. Jordens bonitet er lermuld. Der holdes 16 køer, 14 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 5 heste, 4 plage og føl. Sidste år solgtes ca. 50 fedesvin. Stentegård blev købt til arvefæste fra Lekkende af nuværende ejers svigerfader, dyrlæge Stage, som havde fået ejendommen ved sit giftermål med enken efter forrige fæster, Jens Pedersen. - Bygningerne står væsentlig i grundmur med tegltag pê a hovedbygning og paptage på avlsbygningerne. Der er installeret motor som drivkraft. Jordene er samlet om gården. Kongelig bevilling til navneforandring pr. 28 april 1905. Afskrift fra bog på rigsarkivet d. 18 marts 1998. Nr. 3976 Rasmus Johannes, Gård- F. 252 ejer og Dyrlæge, m. fl. Gratis. Familienavnet Stage at føre CHR IX. G.n. ------------------ tillade, at efter nævnte Brødre, alle født i Kalvehave Sogn u. Præstø Amt ud i N.S.Sjælland: I. Gårdejer og Dyrlæge Johannes Rasmussen af Udby u.i.t., s.er f.d. 12/5-1941 og ham i Udby S. fødte Sønner. 1. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Hammer-Torup u.s.t., i.er f.d. 30/10- 75 samt denne i Hammer Sogn s.u.s.t. fødte Sønner. Harald Viggo Rasmussen, f.d. 4/11-1901. Gunnar Rasmussen Stage, f.d. 27/7-1904. 2. Rasmus Johannes Theodor Rasmussen af Udby s.er f.d. 9/11-1878. 3. Oscar Valdemar Rasmussen s. er f.d. 8/12-1886. II Gårdejer Hans Rasmussen af Stensvedgaard u.s.t., i. er. f.d. 24/5- 1843 og hans i Kalvehave Sogn fødte Børn: 1. Marie Camilla Kathrine Rasmussen f.d. 22/2-1893. 2. Anna Eleonora Christine Rasmussen f.d. 25/11-1889. III. Gårdejer Ole Rasmussen af Snertinge s.t., s.er f.d. 19/4-1847 og hans i Sværborg Sogn u.i.t. fødte børn: 1. Rasmus Johannes Peder Rasmussen f.d. 2/2-1886. 2. Rasmine Petra Rasmussen f.d. 25/11-1889. IV. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Lellinge u.s.t., s.er.f.d. 13/3-1861. må fremtidig føre Familienavnet Stage, samt at deres fulde Navn bliver henholdsvis. ---------------------------) ---------------------------) STAGE. ---------------------------) I øvrigt (Voxne - Minbgr.) Givet 3944. Folketælling i Udby sogn 1890. Tællingkommissærens navn: Johannes Rasmussen Stage. Gård: Stentegård Johannes Rasmussen Stage, M, 48, gift, folkekirken, Kalvehave sogn, Husfader, landmand. Johanne Hansen, K, 40, gift, folkekirken, Udby sogn, Husmoder Eline Hansine Rasmussen, K, 17, ugift, Udby sogn, datter, Lars Peter Rasmussen, M, 14, ugift, Udby sogn, søn, Rasmus Johannes Theodor Rasmussen, M, 11, ugift, Udby sogn, søn, Oscar Valdemar Rasmussen, M, 3, ugift, Udby sogn, søn, Drengebarn, M, 4-1-1890, ugift, Udby sogn, søn Maren Christiansen, K, 19, ugift, Ørslev, sogn, tjenestetyende, Christen Nielsen, M, 19, ugift, Lundby sogn, tjenestetyende, Hans Frederiksen, M, 22, ugift, Udby sogn, dreng under fattigvæsnet, . • Kongelig bevilling til navneforandring pr. 28 april 1905. Afskrift fra bog på rigsarkivet d. 18 marts 1998. Nr. 3976 Rasmus Johannes, Gård- F. 252 ejer og Dyrlæge, m. fl. Gratis. Familienavnet Stage at føre CHR IX. G.n. ------------------ tillade, at efter nævnte Brødre, alle født i Kalvehave Sogn u. Præstø Amt ud i N.S.Sjælland: I. Gårdejer og Dyrlæge Johannes Rasmussen af Udby u.i.t., s.er f.d. 12/5-1941 og ham i Udby S. fødte Sønner. 1. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Hammer-Torup u.s.t., i.er f.d. 30/10- 75 samt denne i Hammer Sogn s.u.s.t. fødte Sønner. Harald Viggo Rasmussen, f.d. 4/11-1901. Gunnar Rasmussen Stage, f.d. 27/7-1904. 2. Rasmus Johannes Theodor Rasmussen af Udby s.er f.d. 9/11-1878. 3. Oscar Valdemar Rasmussen s. er f.d. 8/12-1886. II Gårdejer Hans Rasmussen af Stensvedgaard u.s.t., i. er. f.d. 24/5- 1843 og hans i Kalvehave Sogn fødte Børn: 1. Marie Camilla Kathrine Rasmussen f.d. 22/2-1893. 2. Anna Eleonora Christine Rasmussen f.d. 25/11-1889. III. Gårdejer Ole Rasmussen af Snertinge s.t., s.er f.d. 19/4-1847 og hans i Sværborg Sogn u.i.t. fødte børn: 1. Rasmus Johannes Peder Rasmussen f.d. 2/2-1886. 2. Rasmine Petra Rasmussen f.d. 25/11-1889. IV. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Lellinge u.s.t., s.er.f.d. 13/3-1861. må fremtidig føre Familienavnet Stage, samt at deres fulde Navn bliver henholdsvis. ---------------------------) ---------------------------) STAGE. ---------------------------) I øvrigt (Voxne – Minbgr.) Givet 3944. . Kilder: • Kilde 151, side 2-541-2-3/22-E/6 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 150 (Erhverv). |
| 7. |
GJERTRUD KRISTINE RASMUSDATTER (Hans Rasmussens søster) blev født d. 4 November 1845 i Stensby Vaccination d. 4 Juni 1846, som spædbarn, i af distrekslæge Kraftes. som datter til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Hun blev døbt d. 26 December 1845, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Hun var Husmoder, Stensby. Følgende information er også registreret for Gjertrud Kristine: Tilknyttet til Peder Johannesen (som vidne til begivenhed 470) Notat: Gjertrud Kristine Rasmusdatter Kilder: • Kilde 102, side 2-541-2-8/22-D/8 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 74, side 2-541-2-8/22-D/8 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 8. |
OLE RASMUSSEN STAGE (Hans Rasmussens bror) blev født d. 19 Maj 1847 i Stensbyskov som søn til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Han blev døbt d. 11 Juli 1847, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Ole Rasmussen døde ca. 1945, ca. 98 år gammel. Følgende information er også registreret for Ole Rasmussen: Tilknytning til Marie Camilla Katrine Rasmussen Stage (vidne til begivenhed 803). Tilknyttet til Peder Johannesen (som vidne til begivenhed 474) Notat: Ole Rasmussen Stage Kilder: • Kilde 103, side 2-541-2-5/22-G/4 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 75, side 2-541-2-5/22-G/4 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 9. |
LARS PETER RASMUSSEN (Hans Rasmussens bror) blev født d. 2 Maj 1854 i Stensby som søn til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Han blev døbt d. 25 Juni 1854, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Lars Peter døde d. 8 December 1858, i en alder af 4 år, i Stensby skov. Han blev begravet d. 15 December 1858 i Kalvehave kirkgård. Et billede relateret til Lars Peter Rasmussen. Se: Medier 2. Notat: Lars Peter Rasmussen Kongelig bevilling til navneforandring pr. 28 april 1905. Afskrift fra bog på rigsarkivet d. 18 marts 1998. Nr. 3976 Rasmus Johannes, Gård- F. 252 ejer og Dyrlæge, m. fl. Gratis. Familienavnet Stage at føre CHR IX. G.n. ------------------ tillade, at efter nævnte Brødre, alle født i Kalvehave Sogn u. Præstø Amt ud i N.S.Sjælland: I. Gårdejer og Dyrlæge Johannes Rasmussen af Udby u.i.t., s.er f.d. 12/5-1941 og ham i Udby S. fødte Sønner. 1. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Hammer-Torup u.s.t., i.er f.d. 30/10- 75 samt denne i Hammer Sogn s.u.s.t. fødte Sønner. Harald Viggo Rasmussen, f.d. 4/11-1901. Gunnar Rasmussen Stage, f.d. 27/7-1904. 2. Rasmus Johannes Theodor Rasmussen af Udby s.er f.d. 9/11-1878. 3. Oscar Valdemar Rasmussen s. er f.d. 8/12-1886. II Gårdejer Hans Rasmussen af Stensvedgaard u.s.t., i. er. f.d. 24/5- 1843 og hans i Kalvehave Sogn fødte Børn: 1. Marie Camilla Kathrine Rasmussen f.d. 22/2-1893. 2. Anna Eleonora Christine Rasmussen f.d. 25/11-1889. III. Gårdejer Ole Rasmussen af Snertinge s.t., s.er f.d. 19/4-1847 og hans i Sværborg Sogn u.i.t. fødte børn: 1. Rasmus Johannes Peder Rasmussen f.d. 2/2-1886. 2. Rasmine Petra Rasmussen f.d. 25/11-1889. IV. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Lellinge u.s.t., s.er.f.d. 13/3-1861. må fremtidig føre Familienavnet Stage, samt at deres fulde Navn bliver henholdsvis. ---------------------------) ---------------------------) STAGE. ---------------------------) I øvrigt (Voxne - Minbgr.) Givet 3944. Kilder: • Kilde 104, side 2-541-3-2/12-M/8 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 76, side 2-541-3-2/12-M/8 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 27, side 2-541-3-11/12-M/9 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 10. |
SIDSE MARIE RASMUSSEN (Hans Rasmussens søster) blev født d. 9 Januar 1858 i Stensby skov som datter til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Hun blev døbt d. 21 Februar 1858, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Sidse Marie døde d. 16 December 1952, i en alder af 94 år, i Skåskovgård i Kalby. Notat: Sidse Marie Rasmussen Dette herunder er sendt til mig af Anni Skov Christensen. Jeg har set din udredning af Rasmus Nielsen Stages efterkommere på nettet og fundet den meget interessant. Jeg er oldebarn af Sidse Marie Rasmussen (16 vi.) født 9 jan 1858 iStensby og død 16 Feb 1952 på Småskovgård i Kalby, Holme Olstrup sogn, begravet Holme Olstrup kirke. Hun blev i 1880 gift med Peder Rasmussen fra Nylukkegaard i Kalvehave kirke og de bosatte sig først i Aaside men flyttede et par år efter til Småskovgård. Min morfar Hans Niels Johannes Rasmussen (kaldet Hans) blev født i Aaside 17 Mar 1881 og hans bror Lars Peder Rasmussen blev født på Småskovgård 19 Maj 1882 og dør sm. sted 31 Jun 1889. der var ikke flere børn. Peder Rasmussen dør 1894 og Sidse driver så gården videre til Hans bliver stor nok til at overtage den. Sidse Marie Rasmussen søster Trine var tvilling med Lars Peter Stage. Lars Peter Stage født 2 Maj 1854 må således være død før 13 Mar 1861 da Trine og Lars Peter bliver født. ( Flemming Aasklint har tjekket oplysningerne i kirkebogen ved deres konfirmation 1875). Kilder: • Kilde 105, side 2-541-3-6/12-D/4 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 77, side 2-541-3-6/12-D/4 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 11. |
ANNE TRINE LAURA KIRSTINE RASMUSSEN (Hans Rasmussens søster) blev født d. 13 Marts 1861 i Stensby skov som datter til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Hun blev døbt d. 2 Juni 1861, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Anne Trine Laura Kirstine døde ca. 1950, ca. 89 år gammel. Notat: Anne Trine Laura Kirstine Rasmussen Kilder: • Kilde 106, side 2-541-4-2/5-M/6 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 78, side 2-541-4-2/5-M/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 12. |
LARS PEDER RASMUSSEN (STAGE) (Hans Rasmussens bror) blev født d. 13 Marts 1861 i Stensby skov som søn til Rasmus Johannesen og Sidse Catrine Hansdatter, som vist i slægtstræ 2. Han blev døbt d. 2 Juni 1861, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Notat: Lars Peter Rasmussen (Stage) Kongelig bevilling til navneforandring pr. 28 april 1905. Afskrift fra bog på rigsarkivet d. 18 marts 1998. Nr. 3976 Rasmus Johannes, Gård- F. 252 ejer og Dyrlæge, m. fl. Gratis. Familienavnet Stage at føre CHR IX. G.n. ------------------ tillade, at efter nævnte Brødre, alle født i Kalvehave Sogn u. Præstø Amt ud i N.S.Sjælland: I. Gårdejer og Dyrlæge Johannes Rasmussen af Udby u.i.t., s.er f.d. 12/5-1941 og ham i Udby S. fødte Sønner. 1. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Hammer-Torup u.s.t., i.er f.d. 30/10- 75 samt denne i Hammer Sogn s.u.s.t. fødte Sønner. Harald Viggo Rasmussen, f.d. 4/11-1901. Gunnar Rasmussen Stage, f.d. 27/7-1904. 2. Rasmus Johannes Theodor Rasmussen af Udby s.er f.d. 9/11-1878. 3. Oscar Valdemar Rasmussen s. er f.d. 8/12-1886. II Gårdejer Hans Rasmussen af Stensvedgaard u.s.t., i. er. f.d. 24/5- 1843 og hans i Kalvehave Sogn fødte Børn: 1. Marie Camilla Kathrine Rasmussen f.d. 22/2-1893. 2. Anna Eleonora Christine Rasmussen f.d. 25/11-1889. III. Gårdejer Ole Rasmussen af Snertinge s.t., s.er f.d. 19/4-1847 og hans i Sværborg Sogn u.i.t. fødte børn: 1. Rasmus Johannes Peder Rasmussen f.d. 2/2-1886. 2. Rasmine Petra Rasmussen f.d. 25/11-1889. IV. Gårdejer Lars Peter Rasmussen af Lellinge u.s.t., s.er.f.d. 13/3-1861. må fremtidig føre Familienavnet Stage, samt at deres fulde Navn bliver henholdsvis. ---------------------------) ---------------------------) STAGE. ---------------------------) I øvrigt (Voxne - Minbgr.) Givet 3944. Kilder: • Kilde 128, side 2-541-4-2/5-G/8 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 91, side 2-541-4-2/5-G/8 (Dåb). Ret pålidelig. |
Generation af forældre
| 13. |
RASMUS JOHANNESEN (Hans Rasmussens far) blev født d. 20 December 1816 i Stensbyskov som søn til Johannes Rasmussen Stage og Gjertrud Kirstine Holstdatter, som vist i slægtstræ 3. Han blev døbt d. 2 Februar 1817, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Han var Gårdmand, Stensvedgård, Stensby. Rasmus døde i Kalvehave Kirke. Rasmus blev begravet i Kalvehave kirkegård. Et billede relateret til Rasmus Johannesen. Se: Medier 3. Notat: Rasmus Johannesen Folketælling 1845 i Kalvehave sogn.Gård i Stensby skov. Rasmus Johannesen, 29, gårdmand, Gift, Kalvehave sogn, Sidse Catrine Hansdatter, 24, hans kone, gift, Kalvehave sogn, husstands Johannes Rasmussen, 4, deres barn, ugift, Kalvehave sogn, Hans Rasmussen, 2, deres barn, ugift, Kalvehave sogn, Lars Hansen, 20, tyende, ugift, Egesborg sogn, Niels Pedersen, 15, tyende, ugift, Kalvehave sogn, Stine Nielsdatter, 20, tyende, ugift, Ørslev sogn, Folketælling 1855 i Kalvehave sogn.Gård i Stensby skov. Rasmus Johannesen, 39, gift, Kalvehave sogn, gårdmand, Sidse C. Hansdatter, 35, gift, Kalvehave sogn, hans kone, Johannes Rasmussen, 14, ugift, Kalvehave sogn, søn Hans Rasmussen, 13, ugift, Kalvehave sogn, søn Gjertrud Rasmusdatter, 10, ugift, Kalvehave sogn, datter Ole Rasmussen, 8, ugift, Kalvehave sogn, søn, Lars Peder Rasmussen, 1, ugift, Kalvehave sogn, søn, Ole Christoffersen, 30, ugift, Kalvehave sogn, tyende, Hans Jensen, 19, ugift, Kalvehave sogn, tyende, Maren Nielsdatter, 26, ugift, Kalvehave sogn, tyende, Stine Johansdatter, 16, ugift, Kalvehave sogn, tyende. Kilder: • Kilde 99, side 2-541-1-1/19-C/8 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 87, side 2-541-1-1/19-C/8 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 14. |
SIDSE CATRINE HANSDATTER (Hans Rasmussens mor) blev født d. 3 Juni 1820 i Vestenbæk som datter til Hans Larsen og Sidse Christophersdatter, som vist i slægtstræ 4. Hun blev døbt d. 16 Juli 1820, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Hun var Husmor, Stensvedgård, Stensby. Kilder: • Kilde 100, side 1-541-4-3/6-M/0 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 88, side 1-541-4-3/6-M/0 (Dåb). Ret pålidelig. |
|
| 15. |
ANE KIRSTINE JOHANNESDATTER (Hans Rasmussens faster) blev født d. 12 August 1810 i Stensby som datter til Johannes Rasmussen Stage og Gjertrud Kirstine Holstdatter, som vist i slægtstræ 3. Hun blev døbt d. 12 August 1810, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Ane Kirstine: Tilknytning til Johannes Rasmussen Stage (vidne til begivenhed 30). Notat: Ane Kirstine Johannesdatter Datter af Johannes Rasmussen Stage og Gjertrud Kirstine Holstdatter. Kilder: • Kilde 108, side 1-541-4-2/6 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 83, side 1-541-4-2/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 16. |
PEDER JOHANNESEN (Hans Rasmussens farbror) blev født d. 3 Februar 1826 i Stensby som søn til Johannes Rasmussen Stage og Gjertrud Kirstine Holstdatter, som vist i slægtstræ 3. Han blev døbt d. 23 Marts 1826, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Peder: Tilknytning til Ole Rasmussen Stage (vidne til begivenhed 474); Tilknytning til Gjertrud Kristine Rasmusdatter (vidne til begivenhed 470). Tilknyttet til: Rasmus Erichsen Holst (som vidne til begivenhed 509); Peter Svendsen Holst (som vidne til begivenhed 509) Notat: Peder Johannesen Søn af Johannes Rasmussen Stage og Gjertrud Kirstine Holstdatter. Kilde: Kilde 84, side 2-541-1*3/19 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 17. |
MAREN HANSDATTER (Hans Rasmussens moster) blev født d. 10 Maj 1802 i Vrangsgårde som datter til Hans Larsen og Sidse Christophersdatter, som vist i slægtstræ 4. Hun blev døbt d. 10 Juni 1802, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilder: • Kilde 116 (Fødsel). Rimelig pålidelig. • Kilde 44, side 1-541-3*3/7 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 18. |
LARS HANSEN (Hans Rasmussens morbror) blev født d. 10 Januar 1803 i Vrangsgårde Vaccination d. 2 Oktober 1816, i en alder af 13 år, i af Heyde. som søn til Hans Larsen og Sidse Christophersdatter, som vist i slægtstræ 4. Han blev døbt d. 23 Januar 1803, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Lars: Tilknytning til Johannes Rasmussen Stage (vidne til begivenhed 30); Hjemmedøbt d. 10 Januar 1803, som spædbarn, i Vrangsgårde; Kilder: • Kilde 115, side 1-541-3-4/7-G/3 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 43, side 1-541-3-4/7-G/3 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 115, side 1-541-3-4/7-G/3 (Hjemmedøbt i 1803). Ret pålidelig. • Kilde 157, side 2-541-1*6/19 (Vaccination i 1816). Ret pålidelig. |
| 19. |
MAREN HANSDATTER (Hans Rasmussens moster) blev født d. 23 Januar 1806 i Vrangsgårde Vaccination d. 11 September 1810, i en alder af 4 år, i Vrangsgårde. som datter til Hans Larsen og Sidse Christophersdatter, som vist i slægtstræ 4. Hun blev døbt d. 23 Februar 1806, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Maren: Vaccination d. 11 September 1810, i en alder af 4 år, i Vrangsgårde. Tilknyttet til Jeppe Olsen Stage (som vidne til begivenhed 1342) Kilder: • Kilde 122, side 1-541-4-1/6-M/5 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 48, side 1-541-4-1/6-M/5 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 122 (Vaccination i 1810). Ret pålidelig. |
| 20. |
KIRSTINE HANSDATTER (Hans Rasmussens moster) blev født d. 3 Juli 1808 i Vestenbæk som datter til Hans Larsen og Sidse Christophersdatter, som vist i slægtstræ 4. Hjemmedøbt d. 3 Juli 1808, som spædbarn, i Vestebæk Hun blev døbt d. 5 August 1808, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Vaccination d. 11 September 1810, i en alder af 2 år. Hun blev døbt d. 5 August 1808, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Kirstine: Kilder: • Kilde 121, side 1-541-4-2/6-L/3 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 47, side 1-541-4-2/6-L/3 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 121 (Hjemmedøbt i 1808). Ret pålidelig. • Kilde 145 (Vaccination i 1810). Ret pålidelig. |
| 21. |
ANNE KIRSTINE HANSDATTER (Hans Rasmussens moster) blev født d. 21 April 1815 i Vestenbæk som datter til Hans Larsen og Sidse Christophersdatter, som vist i slægtstræ 4. Hun blev døbt d. 28 Maj 1815, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Vaccination d. 2 Oktober 1816, i en alder af 1 år, i af Heyde. Følgende information er også registreret for Anne Kirstine: Kilder: • Kilde 120, side 1-541-4-3/6-C/5 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 46, side 1-541-4-3/6-C/5 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 158, side 2-541-1*9/19 (Vaccination i 1816). Ret pålidelig. |
Generation af bedsteforældre
| 22. |
JOHANNES RASMUSSEN STAGE (Hans Rasmussens farfar) blev født d. 27 Maj 1784 i Stensby som søn til Rasmus Nielsen Stage og Johanne Iversdatter, som vist i slægtstræ 5. Han blev døbt d. 27 Juni 1784, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Han var Gårdmand, Stensby. Johannes Rasmussen døde d. 8 September 1834, i en alder af 50 år, i Stensby skov. Johannes Rasmussen blev begravet d. 13 September 1834 i Kalvehave Kirke. Et billede relateret til Johannes Rasmussen Stage. Se: Medier 3. Notat: Johannes Rasmussen (Johannes Stage) Folketælling 1834 I Kalvehave sogn. Johannes Stage, 50, gift, gårdmand, Stensbyskov Gjertrud Niels Datter, 51, gift, hans kone, Stensbyskov Ane Kirstine Jens Datter, 24, ugift, deres børn, Rasmus Johansen, 17, ugift, deres børn, Peder Johansen, 9, ugift, deres børn, Sidse Sørens Datter, 16. ugift. plejebarn, Isak Frederiksen, 12, ugift, plejebarn, Johanne Ivers Datter, 84, enke, haver underhold (aftægt), Peder Jørgensen, 30. ugift, tjenestekarl. Kilder: • Kilde 152, side 2-541-2-15/22-M/5. • Kilde 71, side 1-543-3-1/7 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 23. |
GJERTRUD KIRSTINE HOLSTDATTER (Hans Rasmussens farmor) blev født ca. 1785 i Drøsselbjerg sogn, Løve Herred, Holbæk amt som datter til Niels Pedersen Holst og Jytte Katrine Baggersdatter, som vist i slægtstræ 6. Gjertrud Kirstine var Huskone. Gjertrud Kirstine døde d. 7 April 1840, ca. 54 år gammel, i Stensby skov. Hun blev begravet d. 13 April 1840 i Kalvehave kirkegård. Notat: Gjertrud Kirstine Holstsdatter. Folketælling i 1840 i Kalvehave sogn. Gjertrud Kirst.Holsts Datter, 54, enke, gårdmand, Steensbyskov Rasmus Johannessen, 24, ugift, hendes søn, Peter Johannessen, 14, ugift, hendes søn, Niels Rasmussen, 25, ugift, tjeneskekarl, Kirsten Hans Datter, 24, ugift, tjenestepige, Maren Peders Datter, 17, ugift, tjenestepige. Kilde: Kilde 21, side 2-541-2-17/22-I/6 (Død). Ret pålidelig. |
|
| 24. |
HANS LARSEN (Hans Rasmussens morfar) blev født d. 15 Oktober 1772 i Stensby som søn til Lars ? og Maren Rasmusdatter, som vist i slægtstræ 7. Han blev døbt d. 15 November 1772, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Notat: Hans Larsen Folketælling i 1787 i Kalvehave sogn, Vrangsgårde. Niels Rasmussen, 37, gift, 1. ægteskab, bonde og gårdbeboer, Wrangsgårde, Maren Rasmus Datter, 48, gift, 2. ægteskab, hans kone, Hans Larsen, 15, ugift, Sidse Lars Datter, 8, ugift, Rasmus Jørgensen, 27, ugift, Johannes Christophersen, 16, ugift, Marie Jens Datter, 27, ugift, Ane Hans Datter, 13, ugift. Kilder: • Kilde 152, side 1-541-3-6/7-G/0. • Kilde 112, side 1-541-2-3/6-E/4 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 37, side 1-541-2-3/6-E/4 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 25. |
SIDSE CHRISTOPHERSDATTER (Hans Rasmussens mormor) blev født d. 25 Maj 1780 i Vestenbæk som datter til Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter, som vist i slægtstræ 8. Hun blev døbt d. 25 Juni 1780, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Hun var Husmoder. Notat: Sidse Christophersdatter Datter af Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter i Vestenbæk. Kilder: • Kilde 113 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 38, side 1-542-2-4/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
|
| 26. |
ANNE LISBETH RASMUSDATTER (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 15 Februar 1778 i Kalvehave som datter til Rasmus Nielsen Stage og Johanne Iversdatter, som vist i slægtstræ 5. Hun blev døbt d. 15 Marts 1778, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 50, side 1-541-2-3/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 27. |
NIELS RASMUSSEN (STAGE) (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 9 Januar 1781 i Kallehave som søn til Rasmus Nielsen Stage og Johanne Iversdatter, som vist i slægtstræ 5. Han blev døbt d. 9 Februar 1781, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Han var Gårdmand. Notat: Niels Rasmussen (Stage) Kilde: Kilde 81, side 1-541-2-4/6-H/3 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 28. |
ANNE LISPET RASMUSDATTER (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 10 Oktober 1787 i Kallehave som datter til Rasmus Nielsen Stage og Johanne Iversdatter, som vist i slægtstræ 5. Hun blev døbt d. 10 November 1787, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Tilknyttet til Hans Nielsen Stage (som vidne til begivenhed 499) Notat: Anne Lispet Rasmusdatter Datter af Rasmus Nielsen Stage og Johanne Iversdatter. Kilde: Kilde 82, side 1-541-3-1/7 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 29. |
IVER RASMUSSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 14 Oktober 1791 i Stensby om søn til Rasmus Nielsen Stage og Johanne Iversdatter, som vist i slægtstræ 5. Han blev døbt d. 23 Oktober 1791, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Iver døde d. 6 Oktober 1792, som spædbarn, i Stensby. Han blev begravet d. 12 Oktober 1792 i Kalvehave Kirke. Tilknyttet til Hans Nielsen Stage (som vidne til begivenhed 1263) Kilder: • Kilde 42, side 1-541-3*2/7 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 28 (Død). Ret pålidelig. • Kilde 28, side 1-541-3*4/7 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 30. |
IVER RASMUSSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 5 Oktober 1794 i Stensby som søn til Rasmus Nielsen Stage og Johanne Iversdatter, som vist i slægtstræ 5. Han blev døbt d. 12 Oktober 1794, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Tilknyttet til Hans Nielsen Stage (som vidne til begivenhed 1260) Kilde: Kilde 41, side 1-541-3*2/7 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 31. |
PETER NICOLAI HOLST (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 15 Juni 1781 i Veflinge sogn som søn til Niels Pedersen Holst og Gurre Kirstine Falchsdatter Schièott. Han blev døbt d. 18 November 1781, som spædbarn, i Veflinge kirke. Peter Nicolai døde d. 18 November 1781, som spædbarn, i Veflinge sogn. Han blev begravet d. 23 November 1781 i Veflinge kirke. Kilde: Kilde 67 (Dåb). Rimelig pålidelig. |
| 32. |
ANNE KIRSTINA HOLST (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 1 December 1782 i Veflinge sogn som datter til Niels Pedersen Holst og Gurre Kirstine Falchsdatter Schièott. Hun blev døbt d. 29 December 1782, som spædbarn, i Veflinge kirke. Et billede relateret til Anne Kirstina Holst. Se: Medier 4. Kilde: Kilde 68, side Veflinge kirke 0174/A/001/K05-14-A (Dåb). Ret pålidelig. |
| 33. |
RASMUS ERICHSEN HOLST Hans Rasmussens grandonkel) blev født ca. 1789 i Tåstrup, Sorø amt som søn til Niels Pedersen Holst og Jytte Katrine Baggersdatter, som vist i slægtstræ 6. Rasmus Erichsen var Gårdmand i Stensby skov. Rasmus Erichsen døde d. 30 Marts 1857, ca. 67 år gammel, i Stensby skov. Han blev begravet d. 7 April 1857 i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Rasmus Erichsen: Tilknytning til Peder Johannesen (vidne til begivenhed 509). Notat: Rasmus Erichsen Holst Søn af Niels Pedersen Holst og Jytte Katrine Baggersdatter i Kalvehave ved Vordingborg måske født i Tåstrup i Sorø amt. FT-1834 Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Rasmus Holst, 45, Gift, , husmand, Marie Niels Datter, 45, Gift, , hans kone, Niels Rasmussen, 5, Ugift, , plejebarn, Marie Mortens Datter, 74, Enke(mand), , haver underhold (aftægt), FT-1845 Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Rasmus Holst, 57, Gift, , husmand, Sorøe Marie Nielsdatter, 55, Gift, , hans kone, her i sognet, Kalvehave Niels Rasmussen, 17, Ugift, , deres plejebørn, her i sognet, Kalvehave Hans Peder Pedersen, 7, Ugift, , deres plejebørn, her i sognet, Kalvehave FT-1850 Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Rasmus Holst, 62, Gift, , lever af sin jordlod, Sorø amt Marie Nielsdatter, 61, Gift, , hans kone, i sognet, Kallehave Niels Rasmussen, 22, Ugift, , deres plejebørn, i sognet, Kallehave Hans Pedersen, 12, Ugift, , deres plejebørn, i sognet, Kallehave. Kilde: Kilde 149. |
| 34. |
PETER SVENDSEN HOLST (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 30 April 1795 i St. Merløse, Toustrup sogn som søn til Niels Pedersen Holst og Jytte Katrine Baggersdatter, som vist i slægtstræ 6. Han blev døbt d. 30 Maj 1795, som spædbarn, i Hejmmedøbt, Taastrup sogn. Han var Bødker, indsidderViemose skov. Peter Svendsen døde d. 11 Maj 1853, i en alder af 58 år, i Viemose skov. Peter Svendsen blev begravet d. 18 Maj 1853 i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Peter Svendsen: Tilknytning til Peder Johannesen (vidne til begivenhed 509). Et billede relateret til Peter Svendsen Holst. Se: Medier 5. Notat: Peder Holst Præstø, Baarse, Kalvehave, Søndre Viemose, , nr.92, et hus, 113.fam., FT-1850 Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Peder Holst, 57, Gift, , bødker, Sorø amt Sidse Michaelsdatter, 48, Gift, , hans kone, Allerslev, Præstø amt Henrik Pedersen, 13, Ugift, , deres søn, Kallehave. Kilder: • Kilde 39 (Dåb). Rimelig pålidelig. • Kilde 32, side 2-541-3-11/12-I/6 (Død). Ret pålidelig. • Kilde 18, side 2-541-3-11/12-I/6 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 35. |
ANE CATRINE HOLSTSDATTER (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 10 November 1797 i St. Merløse, Toustup sogn som datter til Niels Pedersen Holst og Jytte Katrine Baggersdatter, som vist i slægtstræ 6. Hjemmedøbt d. 10 November 1797, som spædbarn. Hun blev døbt d. 10 December 1797, som spædbarn, i Toustrup kirke. Ane Catrine døde d. 12 September 1890, i en alder af 92 år, i Rekkende. Hun blev begravet d. 19 September 1890 i Allerslev Kirke. Følgende information er også registreret for Ane Catrine: Hjemmedøbt d. 10 November 1797, som spædbarn. Notat: Ane Catrine Holstsdatter Datter af Niels Pedersen Holst og Jytte Katrine Baggersdatter. Kilder: • Kilde 114 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 40 (Dåb). Rimelig pålidelig. • Kilde 142 (Hjemmedøbt i 1797). Ret pålidelig. |
| 36. |
SISSE LARSDATTER (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 5 April 1779 i Vrangsgårde som datter til Lars ? og Maren Rasmusdatter, som vist i slægtstræ 7. Hun blev døbt d. 5 Maj 1779, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilder: • Kilde 126, side 1-541-2-3/6-B/0 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 66, side 1-541-2-3/6-B/0 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 37. |
MAREN CHRISTOPHERSDATTER (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 29 August 1766 i Langebæk som datter til Christopher Rasmussen Løber og Kirsten Hansdatter. Hun blev døbt d. 29 September 1766, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 59, side 1-541-2*2/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 38. |
KIRSTEN CHRISTOPHERSDATTER (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 7 Januar 1768 i Langebæk s om datter til Christopher Rasmussen Løber og Kirsten Hansdatter. Hun blev døbt d. 7 Februar 1768, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 60, side 1-541-2*2/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 39. |
JENS CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 16 Marts 1769 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Kirsten Hansdatter. Han blev døbt d. 16 April 1769, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 97, side 1-541-2*2/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 40. |
RASMUS CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 11 Oktober 1770 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Kirsten Hansdatter. Han blev døbt d. 11 November 1770, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 61, side 1-541-2*3/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 41. |
RASMUS CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 29 November 1772 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Kirsten Hansdatter. Han blev døbt d. 29 December 1772, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 62, side 1-541-2*3/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 42. |
LARS CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) lev født d. 6 Marts 1779 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter, som vist i slægtstræ 8. Hjemmedøbt d. 6 Marts 1779, som spædbarn, i Langebæk. Han blev døbt d. 14 Marts 1779, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Lars: Hjemmedøbt d. 6 Marts 1779, som spædbarn, i Langebæk. Tilknyttet til Catrine Olsdatter (som vidne til begivenhed 1628) Kilder: • Kilde 140, side 1-541-2*3/6 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 52, side 1-541-2*3/6 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 140 (Hjemmedøbt i 1779). Ret pålidelig. |
| 43. |
KIRSTEN CHRISTOPHERSDATTER (Hans Rasmussens grandtante) blev født d. 25 Juli 1782 i Langebæk om datter til Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter, som vist i slægtstræ 8. Hun blev døbt d. 25 August 1782, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 51, side 1-541-2*4/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 44. |
RASMUS CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 29 Januar 1784 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter, som vist i slægtstræ 8. Han blev døbt d. 29 Februar 1784, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilder: • Kilde 119 (Fødsel). Rimelig pålidelig. • Kilde 45, side 1-541-3*1/7 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 45. |
JENS CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 29 Juni 1787 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter, som vist i slægtstræ 8. Han blev døbt d. 29 Juli 1787, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Jens døde d. 22 Oktober 1794, i en alder af 7 år, i Langebæk. Han blev begravet d. 28 Oktober 1794 i Kalvehave Kirke. Kilder: • Kilde 58, side 1-541-3*1/7 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 24 (Død). Ret pålidelig. • Kilde 24, side 1-541-3*4/7 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 46. |
OLE CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 1 December 1791 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter, som vist i slægtstræ 8. Han blev døbt d. 1 Januar 1792, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilder: • Kilde 123 (Fødsel). Rimelig pålidelig. • Kilde 49, side 1-541-3*2/7 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 47. |
CHRISTOPHER CHRISTOPHERSEN (Hans Rasmussens grandonkel) blev født d. 27 Juni 1794 i Langebæk som søn til Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter, som vist i slægtstræ 8. Han blev døbt d. 27 Juli 1794, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Han var ansat som husmand, daglejer i Langebæk. Notat: Christopher Christophersen. Søn af Christopher Rasmussen Løber og Catrine Olsdatter i Langebæk i Kalvehave sogn. Folketælling 1834 i Kalvehave sogn, Langebæk, Christopher Christophersen Alder: 42 Stilling i husstanden: Erhverv: husmand, daglejer Civilstand: Gift Maren Mortens Datter Alder: 44 Stilling i husstanden: Erhverv: hans kone Civilstand: Gift Ane Lisbet Christophers Datter Alder: 12 Stilling i husstanden: Erhverv: deres børn Ole Christophersen Alder: 8 Stilling i husstanden: Erhverv: deres børn Gjertrud Christophers Datter Alder: 6 Stilling i husstanden: Erhverv: deres børn Karen Christophers Datter Alder: 2 Stilling i husstanden: Erhverv: deres børn. Kilder: • Kilde 124 (Fødsel). Rimelig pålidelig. • Kilde 90, side 1-541-3*2/7 (Dåb). Ret pålidelig. |
Generation af oldeforældre
| 48. |
RASMUS NIELSEN STAGE (Hans Rasmussens oldefar) lev født d. 6 Oktober 1746 i Stensby om søn til Niels Rasmussen Stage og Anne Kirstine Iverdatter, som vist i slægtstræ 9. Han blev døbt d. 6 November 1746, som spædbarn, i Kalvehave kirke, Kalvehave sogn, Præstø amt. Han var ansat som Husmand, indsidder, Stensby by. Rasmus Nielsen døde d. 4 December 1814, i en alder af 68 år, i Stensby by, Stensby, Præstø amt. Rasmus Nielsen blev begravet d. 10 December 1814 i Kalvehave kirkegård, Kalvehave sogn, Præstø amt. Et billede relateret til Rasmus Nielsen Stage. Se: Medier 3. Notater: • Rasmus Nielsen Stage. Folketælling 1787 i Kalvehave sogn. Rasmus Stage, 41, gift, husmand og indsidder, Kallehauge bye, Johanne Ivers Datter, 37, gift, hans kone, Johannes Rasmussen, 4, ugift, deres barn, Dorthe Magrethe, 7, ugift, Kirsten Hans Datter, 82, enke (2. ægteskab), indsidder og betler, Rasmus Nielsen Stage er husmand i Kallehave til 1787, men er gårdmand i Stensby fra 1788. Folketælling i 1801 i Kalvehave sogn, Steensby by. Rasmus Nielsen Stage, 56, gift, gårdbeboer og præstens medhjælper, Steensby by, Johanne Ivers Datter, 50, gift, hans kone, Johannes Rasmussen, 17, ugift, deres børn, Iver Rasmussen, 7, ugift, deres børn, Ane Lisbeth Rasmus Datter, 14, ugift, deres børn, Giertrud Magrethe Daniels Datter, 21, ugift, plejebarn, Hans Jensen, 7, ugift, sognets plejebarn, Lars Hansen, 25, ugift, tjenestefolk, nationalsoldat, Christen Madsen, 21, ugift, tjenestefolk. • Beregnet (Fødsel). Kilder: • Kilde 79, side 1-541-1-5/17-D/0 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 19 (Død). • Kilde 11, side 1-541-4-4/6 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 49. |
JOHANNE IVERSDATTER (Hans Rasmussens oldemor) blev født d. 6 Maj 1751 i Kalvehave som datter til Ivar Pedersen og Kirsten Sørensdatter, som vist i slægtstræ 10. Hun blev døbt d. 6 Juni 1751, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Notat: Johanne Iversdatter Kilder: • Kilde 107, side 1-541-2-1/6 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 80, side 1-541-2-1/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
|
| 50. |
NIELS PEDERSEN HOLST (Hans Rasmussens oldefar) blev født ca. 1759 i Bogense, Skovby herred, Odense amt som søn til Peiter Nicolai Holst og Anna Nielsdatter Borch, som vist i slægtstræ 11. Han blev døbt d. 27 Oktober 1759, som spædbarn, i Bogense, Skovby herred, Odense amt. Han var ansat som Kgl. Skovfoged, Stensby. Niels Pedersen døde d. 8 Marts 1824, ca. 64 år gammel, i Stensby. Niels Pedersen blev begravet d. 14 Marts 1824 i Kalvehave kirkegård. (Niels Pedersen giftede sig to gange. Han blev gift med Jytte Katrine Baggersdatter og Gurre Kirstine Falchsdatter Schièott.) Et billede relateret til Niels Pedersen Holst. Se: Medier 6. Notat: Niels Pedersen Holst. Folketælling i 1787 Holbæk, Løve, Drøsselbjerg, Drøsselbjerg Bye, nr. 2. Niels Holst 30, gift, husbonde, skytte ved gården Jytte Catrhine, 27, hustru, Giørvel Christine, 2, deres datter Folketælling i 1801. Niels Pedersen Holst, 45, gift, (andet ægtekskab) husbonde og skovfoged, Peterswerft, Jytte Catrine Bagers Datter, 44, gift, (ægtekskab nr. 1) hans kone, Gièorvel Kirstine Holst, 18, ugift, deres børn, Rasmus Erichsen Holst, 10, ugift, deres børn, eder Svendsen Holst, 6, ugift, deres børn, Anne Catrine Holst, 3, ugift, deres børn. Kilder: • Kilde 89, side Bogense sogn 0170/A/001/K01-33-A (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 30, side 2-541-1-12/19-I/5 (Død). Ret pålidelig. • Kilde 10, side 2-541-1-12/19-I/5 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 51. |
JYTTE KATRINE BAGGERSDATTER (Hans Rasmussens oldemor) blev født d. 12 Februar 1757 i Vester Ulslev som datter til Morten Svendsen Bagger og Christine Rattgen, som vist i slægtstræ 12. Hun blev døbt d. 12 Marts 1757, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Hun var Husmoder, Stensby. Jytte Katrine døde d. 25 December 1814, i en alder af 57 år, i Stensby. Jytte Katrine blev begravet d. 30 December 1814 i Kalvehave kirkegård. Notat: Jytte Katrine Baggersdatter Kilder: • Kilde 146 (Fødsel). • Kilde 72, side V. Ulslev kirkebog KB 155 (Dåb). Rimelig pålidelig. • Kilde 31, side 2-541-1-12/19-J/0 (Død). Ret pålidelig. • Kilde 17, side 2-541-1-12/19-J/0 (Begravelse). Ret pålidelig. |
|
| 52. |
GURRE KIRSTINE FALCHSDATTER SCHIÈOTT (Hans Rasmussens oldefars hustru) blev født i (Veflinge S.). Gurre Kirstine Falchsdatter døde '00 ___ 1782' i Død mellem 82-83. Et billede relateret til Gurre Kirstine Falchsdatter Schièott. Se: Medier 4. |
|
| 53. |
LARS ? (Hans Rasmussens oldefar). |
| 54. |
MAREN RASMUSDATTER (Hans Rasmussens oldemor) blev født ca. 1739. var hun Madmor i Wrangsgårde, Kalvehave sogn. Maren døde i Wrangsgårde ??. un blev begravet i Kalvehave kirke ??. (Maren giftede sig to gange. Hun blev gift med Lars ? og Niels Rasmussen.) Notater: • Maren Rasmusdatter Folketælling i 1787, Præstø amt, Baarse Herred, Kalvehave sogn, Wrangsgaarde. Niels Rasmussen, 37, Gift, husbonde, bonde og gårdbeboer, Maren Rasmus Datter, 48, Gift, madmoder, , Hans Larsen, 15, Ugift, konens ægte fødte børn i første ægteskab, , Sidse Lars Datter, 8, Ugift, konens ægte fødte børn i første ægteskab, , Rasmus Jèorgensen, 27, Ugift, tjenestekarl, , ohannes Christophersen, 16, Ugift, tjenestedreng, , Marie Jens Datter, 27, Ugift, tjenestepige, , Ane Hans Datter, 13, Ugift, tjenestepige, . • Maren Rasmusdatter Folketælling i 1787, Præstø amt, Baarse Herred, Kalvehave sogn, Wrangsgaarde. Niels Rasmussen, 37, Gift, husbonde, bonde og gårdbeboer, Maren Rasmus Datter, 48, Gift, madmoder, , Hans Larsen, 15, Ugift, konens ægte fødte børn i første ægteskab, , Sidse Lars Datter, 8, Ugift, konens ægte fødte børn i første ægteskab, , Rasmus Jèorgensen, 27, Ugift, tjenestekarl, , Johannes Christophersen, 16, Ugift, tjenestedreng, , Marie Jens Datter, 27, Ugift, tjenestepige, , Ane Hans Datter, 13, Ugift, tjenestepige, . |
|
| 55. |
NIELS RASMUSSEN (Hans Rasmussens oldemors ægtemand) blev født ca. 1750. 'Gårdbeboer', var han ansat som Wrangsgaarde. |
|
| 56. |
CHRISTOPHER RASMUSSEN LØBER (Hans Rasmussens oldefar) blev født ca. 1745 i Langebæk. Christopher var Gårdmand, Langebæk. Christopher døde d. 1 Juni 1809, ca. 63 år gammel, i Langebæk. Han blev begravet d. 6 Juni 1809 i Kalvehave kirkegård. (Christopher giftede sig to gange. Han blev gift med Kirsten Hansdatter og Catrine Olsdatter.) Notater: • Christopher Rasmussen. (Løber). Folketælling i 1787. Christopher Rasmussen, 41, gift, 2.ægteskab, bonde og gårdbeboer, Langebæk by, Trine Ohls Datter, 30, gift, 1. ægteskab, hans kone, Sidse Christophers Datter, ugift, deres barn, Rasmus Christophersen, 4, ugift, deres barn, Morten Michelsen, 21, ugift, (tjenestekarl) Lars Nielsen, 16, ugift, (tjenestekarl) Bohl Povels Datter, 19, ugift, (tjenestepige), Folketælling i 1801. Christopher Rasmussen, 56, gift, 2. ægteskab, bonde og gårdbeboer, Langebæk by, Catrine Ols Datter, 46, gift, 1. ægteskab, hans kone, Rasmus Christophersen, 17, ugift, deres børn, Ole Christophersen, 9, ugift, deres børn, Christopher Christophersen, 7, deres børn, Kirsten Hans Datter, 15, ugift, tjenestepige. • Christopher Rasmussen. (Løber). Folketælling i 1787. Christopher Rasmussen, 41, gift, 2.ægteskab, bonde og gårdbeboer, Langebæk by, Trine Ohls Datter, 30, gift, 1. ægteskab, hans kone, Sidse Christophers Datter, ugift, deres barn, Rasmus Christophersen, 4, ugift, deres barn, Morten Michelsen, 21, ugift, (tjenestekarl) Lars Nielsen, 16, ugift, (tjenestekarl) ohl Povels Datter, 19, ugift, (tjenestepige), Folketælling i 1801. Christopher Rasmussen, 56, gift, 2. ægteskab, bonde og gårdbeboer, Langebæk by, Catrine Ols Datter, 46, gift, 1. ægteskab, hans kone, Rasmus Christophersen, 17, ugift, deres børn, Ole Christophersen, 9, ugift, deres børn, C hristopher Christophersen, 7, deres børn, Kirsten Hans Datter, 15, ugift, tjenestepige. Kilder: • Kilde 117 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 29, side 1-541-4-4/6 (Død). Ret pålidelig. • Kilde 29, side 1-541-4-4/6 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 57. |
CATRINE OLSDATTER (Hans Rasmussens oldemor) blev født ca. 1755 i Langebæk by. Catrine var Husmoder, Kalvehave. Følgende information er også registreret for Catrine: Tilknytning til Lars Christophersen (vidne til begivenhed 1628). Kilde: Kilde 118 (Fødsel). Rimelig pålidelig. |
|
| 58. |
KIRSTEN HANSDATTER (Hans Rasmussens oldefars hustru) blev født ca. 1729 i Langebæk. Kirsten var Husmoder, Kalvehave. Hun blev begravet d. 15 Juli 1778 i Kalvehave Kirke. Kilder: • Kilde 135. • Kilde 23, side 1-541-2-4/6 (Begravelse). Ret pålidelig. |
|
| 59. |
HANS NIELSEN STAGE (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født d. 26 Juli 1750 i Stensby som søn til Niels Rasmussen Stage og Anne Kirstine Iverdatter, som vist i slægtstræ 9. Han blev døbt d. 26 August 1750, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Han var Bonde og gårdbeboer. Hans Nielsen døde d. 29 Juli 1816, i en alder af 66 år, i Langø. Hans Nielsen blev begravet d. 2 August 1816 i Kalvehave Kirke. Følgende information er også registreret for Hans Nielsen: Tilknytning til Iver Rasmussen (vidne til begivenhed 1263); Tilknytning til Iver Rasmussen (vidne til begivenhed 1260); Tilknytning til Anne Lispet Rasmusdatter (vidne til begivenhed 499). Et billede relateret til Hans Nielsen Stage. Se: Medier 7. Notat: Hans Nielsen Stage Folketælling i 1801 i Kalvehave sogn. (Langø) Hans Nielsen Stage, 50, gift,(3. ægteskab.), husbond, selvejer, gårdbeboer, agerdyrker, Langøe, Karen Pers Datter, 50. gift, (2 ægteskab.),hans kone, Ane Marie Hans Datter, 20, ugift, hans barn af tidliger ægteskab, Michael Hansen, 15, ugift, hans barn af tidligere ægteskab, Niels Hansen, 13, ugift, hans barn af tidligere ægteskab, ohannes Hansen, 9, ugift, hans barn af tidligere ægteskab, Hans Hansen, 7, ugift, hans barn af tidligere ægteskab, Hans Jensen, 74, enke, (2. ægtekskab), 1. konens fader, har der sit ophold, Per Jensen, 22, ugift, tjenestekarl, Hans Nielsen Stage skriv den 5. marts 1794 til Kronprins Frederik. Grunden til dette skrift ”Fastelavns tale” kaldet, er den falske og urigtige beskyldning, som Almuens lærer har anlagt imod Danmarks og Norges Bondestrand, da Almuens lærer i din bog har tilskrevet Kronprinsen i det første Bien, blad 250 og efterf ølgende Blad har beskyldt hele Bondestanden for, at de tale ilde om kongen, laste Referingen, udråbe skatter og pålæg, dømme ilde om kongens embedsmænd med mere forskæffeligt, som han ses på anførte blad, hvilket jeg troer er den mest lovstride nde måde som som nogen lunde fremsætte for kongen og Regeringen,da jeg ved mig ikke slyldig i nogen af de gofter, som denne mand har opregnet, ikke heller har jeg hørt, uforskammende i the om så var, at nogen havde været så uforskammende, havd e det været almuens lærers pligt, med fuld bevis at angribe de Personers navne, at de samme havde fundet tilbørlig blevet afstraffede, og de uheldige frifundet. Thi ligeså vist, som der findes dette Folk i Bondestande, så vist ??? der vel ogsê a findes slette folk i andre Stænder, når de blevne opsøgte, thi har Almuens lærer kendt Klemen Smed, Hans Dorf, Jens Skrædder med samt ugudelige Hesteprangere og flere slette folk i Bondestanden, så kendte jeg den gamle Provst, som lånte de Fi re eller Fem hundrede Rigsdaler af den gode ærlige Bonde Hans Olsen, og da benævnte Provst var ved at dø fik Hans Olsen så vidt jeg ved ikke en skilling af dem igen. Men hvad nytter det alt, at den ene Broder vil lofste og behjelme den anden , da vi jo alle er Kongens børn. For resten så anser jeg at alt det vidtløftige angående Jordens Omdrejning, Solens Stilstående, Månens Skiften, som han har beskrevet som en mørk klode tillige med det øvrige om stjerner og andet, som man se r i hans bogs andet bind, som efter mine tanker kunde vil være brugeligt for andre Stænder at vide, men er gandske unyttig for Bondestanden, da det ikke henhører, så vidt jeg kan skønne til vores Kristelige Religion; thi jeg har ikke set, at Frel seren har på nogen Steder givet sine Disiple befaling om sådanne ting, men vel har befalet em, at gøre Tegn og underlige gerninger, og dette troer jeg at om denne benævnte Almues Lærer tog sig for at gøre Mirakler og underlige Gerninger, vill e jeg snarere tro hans Skrift. Jeg boer på en liden Ø, Langø kaldet, under Møens Amt, nu er vandet ved den ene side af den, hvor jeg har min overfart, ofte så lavt at jeg ikke an sejle med en båd; men er dog på nogle steder så dybt, at jeg ik ke kan ride eller køre over. Ville Almuens Lærer mage det således, at dette vand, som er mig så besværligt at komme over, kunne løbe rent bort, at jeg kunne ride og køre over da det var mig en fordel. Men om Almuens Lærer ikke vil gøre mig denne tjeneste, da det vel er ham umuligt, så vilde jeg om han ville tage på, at gøre et andet tegn, som jeg troer kunne vel være muligt, nemlig; søge at forbinde med Kærlighedens Bånd alle Danmarks og Nor ges Børns hjerter sammen, så at den ene Broder ikke skulle søge at undertrykke eller forfordele den anden, da han ved, at herren er en hævet over alt sådan, thi da kunne jeg sige, at Almuens lærer havde arbejdet sin Del i Ringgården af og kunn e altså vente løn, når Ringgårdsherren udbytter samme, og da Almuens lærer siger vel, at Bondestanden er misfornøjet, knurrer og klager ved alle lejligheder, men denne gode mand har nok ikke fundet de rette Grunde, hvorfor Bondestanden vel kunn e synes at have årsager at beklage sig. Jeg kan ikke afmale andre omstændigheder, hvad grunde de kan have at beklage sig, men jeg ved mine egne omstændigheder bedst. êAret 1782, da jeg var kommen i Bondestanden, og var en fremmed mand her på Øen, såe jeg mig nødsaget til at have min jord for mig selv, da jeg syntes på ingen anden måde at kunne leve i et roligt og stille levner; men da jeg havde fået mi n Jord ud af fællesskabet med store besværligheder, fik jeg så mådelig jord, at jeg ikke avlede mere i 1783 end Tov traver rug , 18 til 19 traver byg, 6 til 7 traver havre og dertil en liden Bælgkorns halm. Af denne høst, som jeg skulle lever e Kirketiende til Forpagter Briren, som den tid var forpagter på Petersgård i Sjælland. Jeg ville gerne haft akkorderet med forpagter i Skieppen, men han ville ikke; og da jeg derefter begærede tælling den anden August samme år svarede han mig , at når de andre fra Øen kom med, ville han tælle. Jeg forestillede ham, at jeg var ude af Fællesskabet, og hav ingen at se efter, men han erklærede sig, at om jeg høstede noget, skulle jeg få Proces og dom derfor. Jeg turde altså ikke røre mi t korn uden hans tilladelse. Fire dage efter kom konens broder over på êAen at akkordere med mine naboer og talte altså så min Rug, men fik kun otte reger, hvorfor han ikke vilde tælle Vårkornet. Jeg sendte ham atter Bud 3 âa 4 gange, men de t var ham ubelejligt indtil den 13 august, da kom han igen. Jeg mente vel, at han ville tælle, men han erklærede, at kornet var utjentligt. Jeg tilbød ham, at udvælge sig af det tørrede og bedste, men han ville ikke. Jeg blev altså nødsaget ti l ved to mænd at tælle af og afsætte hans Tiende, og da dette var sket, sendte jeg ham bud, at ”Kornet var talt og Tiende udtaget”, og ville han modtage den, ville jeg komme med de så snart muligt, men han svarede mit bud, at jeg kunne sætte han s tiende, hvor jeg syntes. I min enfoldighed samlede jeg hans tiende sammen, og satte den på det bedste sted, jeg syntes; men han sendte ikke bud efter den, men anlagde sag imod mig, og, så vidt jeg ved varede den Proces i syv år og den er endnu ikke begyndt, endskjønd t den har været ved Højesteret; thi vor allernådigste Konge har udgivet en forordning, som forbyder, at ingen må anlægge sag mod en Selvejerbonde, uden først at anmælde sagen for Amtmanden, men havde forpagteren glemt, hvorfor sagen blev hjemsen dt, således, at ”Herredsfogeden skulle fortsætte den på sin egen bekostning”, men da Briren, efter sigende, siden denne sag blev begyndt være blevet næsten lige så fattig, som jeg; troer jeg altså ikke, at denne benævnte sag bliver begyndt; th i jeg agter ikke at begynde på den, thi jeg har prociseret nok, da Peter Johansen på Petersgård med sine Tjenere på en ulovlig og uretfærdig måde den 30. juni 1792 fratog mig min Lande- og Møllevej, ”Svendevejen” kaldet, en så godt so m ny beslagen Vogn med behørig Rejsefjelle på. Thi som jeg boer på en Ø og har ikke det nødvendige selv, men skal købe det, altså havde min border overladt mig noget Rødbrænde af en gammel eg, som bønderne havde fået tilladelse til at fælde , de havde fældet Tømmer for Peter Johansen. Dertil havde min broder overladt mig to Stykker Bøgetræ til muldfjælde og Plov blad, fire stykker hasset til høstkæppe, en gammel ellestang til en vognstang, et stykke træ til et sæde, et bundt Pile Sta ger, hvoraf nogle var buede, og alle vinterhuggede, en snes småkæppe til hagespoler; derforuden var på min vogn et stykke hørlærred, som da jeg hentede det hos væveren, blev af mig betalt med 65 allen i væverløn, men da Peter Johansen lod de t opmåle, var her kun 63 og en halv alen, hvilket jeg synes rimeligt, da det førend det opmålt på Petersgård var blevet ganske vådt, men som jeg finder i et af Peter Johansens førte tingbøger, at der Står kun 43 og en halv alen, som mændene , som havde målt det, efter nøjere efterspørgsel, erklærede; at de aldrig havde sagt, derforuden var på min vogn et grønt pudehynde, som var brugt på rejsen til at sidde på. Alt dette benævnte bemægtigede Peder Johansen sig den 30. juni 1792 . Peder Johansen har med sags volderne vildet bevise, at det var Peter Johansens Skov at mit gods blev anholdt, da de dog selv tilstår sien, at den var ved strandbrede, og da der er et stenkast fra Strandbredden til de nederste stubbe, so m og er bevist, så tror jeg ikke, at det kan kaldes Skov, da der ingen træer var på det sted. Da jeg nu med besværlighed havde fået dette bevist, fangede Peter Johansen at udmeldte de Synsmænd, som han bruger til alle sine synsforretninge r og da disse synsmænd ville gøre mig min rette Lande - og Møllevej upasselig, men derimod efter sagsvoldernes Forevisning opsøgte andre vej, som de erklærede, at være de rette. Jeg blev altså nødsagen til at lade af retten udmeldte fire andre fo rstandige mænd, som i Dommerens Overværelse ved Vordingborg Distrikts Birketing skulle bedre oplyse og med Langebæks Mænds tilståelse skaffe mig at vide, hvilken vej jeg med sikkerhed kunne fare på; og da erklærede Langebæk mændene, at Svendevej en var en vej, som var tilladt for alle og enhver at fare på sommer og vinter, endog når korn og græs stod i bedste vejr. De andre vej erklærede de, at ingen fremmede måtte komme på undtagen de kunne vent derfor at blive afstraffet, om de ble v antruffet. Mændene syntes også, at de veje, som tilform var angivne for rigtige, var mere omvej for mig; formedes dette anførte og hvad andet, som indløben i denne sag er jeg blevet nødsaget til, at anskaffe fra min side gem tingvidner tillige med et document af 25. april 1778 af rentekammeret udfærdiget. Ducomentet tillader mig, og øvrige beboere på Langø og Terreø. At fare toæ Sjælland, at indkøbe og andet, hvad de behøver. Da jeg havde erhvervet to tingbogsvidner, krævede jeg sagen til Doms og producerede sammen tilligemed benævnte document og dertil min skriftlige påstand den 29. november 1792. Men Peter Johansen anfangede med de anførte nye optøger, blev jeg nøds aget til at anskaffe mig de tre benævnte øvrige Tingvidner, som jeg med Kontinuations Stevning producerede tillige med min skriftlige påstand den 19. december 1793. Nu fra den 29. november 1792 til 6. marts sidstleden har jeg hver ægte dag påstê aet Dom, men har endnu ikke kundet erholde samme, da Peter Johansens ven sin Fuldmægtige og Svigersøn har bestandig begæret opsættelse og endnu sidste ægte-dag befærede af fik 6 ugers udsættelse. Han procucered vel en stævning som han kaldte en vi dne stævning, men hvad han vil bevis ved jeg ikke; da han skriver vel, at man har søgt at undertrykke den sandhed, at mit gods skulle være anholdt i Peter Johansens Skov, hvilket ej troede, har aldrig været sandhed; thi som tilform er meldt, sted e hvor mit gods blev anholdt; som var ved Strandbredden på Svendevejen hvor ingen træer var, så tror jeg ikke at det kan kaldes skov, da det er bøndernes fæstegrund og Peter Johansen kan ikke sige sin skov at trække længere i Langebæks Strandmar k end så vidt, som grenene ????????? rinder efter Lovens femte bogs fjerde Kapitel, niende artikel, om jeg ellers haver set rigtigt til. For resten så tror jeg ikke, at nogen lov forbyder mig, at fare hvor der er almindelig vej, hvad enten samm e vej løber igennem skov eller mark, når jeg ikke samler eller raner noget af samme skov eller mark. Når dette foranførte bliver rigtig betragtet, tror jeg at den slutning deraf kan drages, om Bondestanden bliver behandlet, som den burde behandl es. Men om nogen vil have rigtig kundskab om hvorledes Bondestanden, på nogle steder behandles, må jeg henvise til Justisprotokollen, som jeg håber, skal give den bedste oplysning. Thi siden jeg er blevet bonde, synes jeg at have sket stor over last og ville af mit inderste hjerte ønske, at Regeringen ville betragte Bondestanden, som nogle umyndige børn, der højlig behøver en oprigtig formynder, da de ikke selv forstår deres ret, ikke heller forstår at påtale den, og om nogen ibland t Bondestanden beklager sig for Regeringen, da ønsker jeg, at regeringen ville på det nøje undersøge Sagerne, og om Embedsmændenes Hjerter på nogle Steder ikke skulle være fremmede efter Kongens og Regeringens hensigter, da mig synes, at Konge n og Regeringen hensigter er så soleklare, at enhver kan se, at Kongen og Regeringen elsker Bondestanden ligeså vel, som andre Stænder og ønsker at de alle kunne leve som børn under en kærlig faders opsyn, og ifald få er, at der skulle finde s nogle embedsmænd, som enten vidste Regeringens rette hensigter eller ikke så lige have taget sig det til hjerte, at de samme da måtte tilholdes, at skaffe den fattige sin ret, tilligemed den rige; thi det er jo den almægtige Guds alvorlige bef aling, at man skal skaffe den fattige ret, og hjælpe den forskyldte til Rette og på de vilkår har den nådige gud jo lovet at om vore synder være blodrøde, skulle de dog blive snehvide. Kilder: • Kilde 109, side 1-541-2-1/6-N/5 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 85, side 1-541-2-1/6-N/5 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 13, side 1-541-4-4/6 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 60. |
ELLEN NIELSDATTER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født d. 1 Juni 1753 i Kalvehave som datter til Niels Rasmussen Stage og Anne Kirstine Iverdatter, som vist i slægtstræ 9. Hun blev døbt d. 1 Juli 1753, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Notat: Ellen Nielsdatter Datter af Niels Rasmussen Stage og Anne Kirstine Iversdatter. Kilder: • Kilde 110 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 86, side 1-541-2-1/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 61. |
IVAR NIELSEN (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født d. 1 Juni 1753 i Kalvehave som søn til Niels Rasmussen Stage og Anne Kirstine Iverdatter, som vist i slægtstræ 9. Han blev døbt d. 1 Juli 1753, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 35, side 1-541-2-1/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 62. |
ELLEN NIELSDATTER STAGE (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født d. 15 Maj 1755 i Kalvehave som datter til Niels Rasmussen Stage og Anne Kirstine Iverdatter, som vist i slægtstræ 9. Hun blev døbt d. 15 Juni 1755, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 54, side 1-5412*1/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 63. |
KIRSTINE HANSDATTER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født d. 25 August 1757 i Viemose som datter til Hans Larsen og Anne Kirstine Iverdatter. Hun blev døbt d. 25 September 1757, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 55, side 1-541-2-1/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 64. |
LARS HANSEN (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født d. 3 Januar 1760 i Kalvehave om søn til Hans Larsen og Anne Kirstine Iverdatter. Han blev døbt d. 3 Februar 1760, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 56, side 1-541-2-2/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 65. |
KIRSTEN HANSDATTER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født d. 3 Januar 1760 i Kalvehave som datter til Hans Larsen og Anne Kirstine Iverdatter. Hun blev døbt d. 3 Februar 1760, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 57, side 1-541-2-2/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 66. |
PEDER IVERSEN (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født d. 27 Juni 1753 i Kalvehave som søn til Ivar Pedersen og Kirsten Sørensdatter, som vist i slægtstræ 10. H an blev døbt d. 27 Juli 1753, som spædbarn, i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 53, side 1-541-2*1/6 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 67. |
NIELS HENDRICH PEDERSEN HOLST (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født d. 1 Januar 1754 i Bogense som søn til Peiter Nicolai Holst og Anna Nielsdatter Borch, som vist i slægtstræ 11. Han blev døbt d. 25 Januar 1754, som spædbarn, i Bogense kirke. Kilde: Kilde 93, side Bogense sogn 0170/A/001/K01-25-A (Dåb). Ret pålidelig. |
| 68. |
NIELS HENRICH PEDERSEN HOLST (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født d. 23 Oktober 1755 i Bogense som søn til Peiter Nicolai Holst og Anna Nielsdatter Borch, som vist i slægtstræ 11. Han blev døbt d. 23 November 1755, som spædbarn, i Bogensen kirke, Skovby Herred, Odensen Amt. Kilde: Kilde 92, side Bogense song 0170/A/001/K01-27-A (Dåb). Ret pålidelig. |
| 69. |
MARIA SYBILLA BOCH PEITERSDATTER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født som datter til Peiter Nicolai Holst og Anna Nielsdatter Borch, som vist i slægtstræ 11. Hun blev døbt d. 20 Maj 1750, i Bogense kirke. Kilde: Kilde 94, side Bogense sogn 0170/A/001/K01-19-A (Dåb). Ret pålidelig. |
| 70. |
HANS BRYDE PEITERSEN HOLST (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født som søn til Peiter Nicolai Holst og Anna Nielsdatter Borch, som vist i slægtstræ 11. Han blev døbt d. 30 September 1748, i Bogense kirke. Kilde: Kilde 95, side Bogense sogn 0170/A/001/K01-18-A (Dåb). Ret pålidelig. |
| 71. |
GREGORIUS HOLM PEITERSEN HOLST (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født som søn til Peiter Nicolai Holst og Anna Nielsdatter Borch, som vist i slægtstræ 11. Han blev døbt d. 4 April 1746, i Bogense kirke. Kilde: Kilde 96, side Bogense sogn 0170/A/011/K01-45-A (Dåb). Ret pålidelig. |
| 72. |
JOHANNE CHRISTINE MORTENSDATTER BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født ca. Juli 1770 i Vester Ulslev som datter til Morten Svendsen Bagger og Gertrud Eleonora Dall. Hun blev døbt d. 3 August 1770, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Johanne Christine Mortensdatter døde ca. 1804, ca. 33 år gammel. Hun blev begravet ca. 1804. Kilder: • Kilde 154 (Fødsel). • Kilde 4, side 186 (Dåb). |
| 73. |
NICOLAI MORTENSEN BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født ca. Oktober 1771 i Vester Ulslev som søn til Morten Svendsen Bagger og Gertrud Eleonora Dall. Han blev døbt d. 27 Oktober 1771, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Nicolai Mortensen døde d. 1 December 1771, som spædbarn, i Vester Ulslev. han blev begravet d. 5 December 1771 i Vester Ulslev kirke. Kilder: • Kilde 3, side 189 (Dåb). • Kilde 16, side 296 (Begravelse). |
| 74. |
ANNA MARIA MORTENSDATTER BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født ca. Marts 1774 i Vester Ulslev som datter til Morten Svendsen Bagger og Gertrud Eleonora Dall. Hun blev døbt d. 20 Marts 1774, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Anna Maria Mortensdatter døde d. 28 Februar 1778, i en alder af 3 år, i Vester Ulslev. Hun blev begravet d. 3 Marts 1778 i Vester Ulslev kirke. |
| 75. |
Dødfødt BARN. ? (Hans Rasmussens tipoldefars barn) blev født d. 23 April 1778 i Vester Ulslev som barn til Morten Svendsen Bagger og Gertrud Eleonora Dall. Dødfødt Barn. døde d. 23 April 1778, som spædbarn, i Vester Ulslev. Han blev begravet d. 28 April 1778 i Vester Ulslev kirke. Kilde: Kilde 15, side 229 (Begravelse). |
| 76. |
BIRTHE MORTENSDATTER BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født ca. November 1787 i Vester Ulslev om datter til Morten Svendsen Bagger og Gertrud Eleonora Dall. Hun blev døbt d. 11 November 1787, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Kilder: • Kilde 98, side 225 (Fødsel). • Kilde 2, side 225 (Dåb). |
| 77. |
JYTHE CATHRINE BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født ca. September 1755 i Vester Ulslev som datter til Morten Svendsen Bagger og Christine Rattgen, som vist i slægtstræ 12. Hun blev døbt d. 26 September 1755, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Jythe Cathrine døde d. 1 Maj 1758, i en alder af 2 år, i Vester Ulslev. Hun blev begravet d. 5 Maj 1758 i Vester Ulslev. Kilder: • Kilde 5, side Kb 142 (Dåb). • Kilde 136, side 281 (Begravelse). |
| 78. |
ANNA DOROTHEA BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født ca. Juli 1757 i Vester Ulslev som datter til Morten Svendsen Bagger og Christine Rattgen, som vist i slægtstræ 12. Hun blev døbt d. 15 Juli 1757, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Anna Dorothea døde d. 29 Juli 1757, som spædbarn, i Vester Ulslev. Hun blev begravet d. 4 August 1757 i Vester Ulslev kirke. Kilder: • Kilde 7, side 151 (Dåb). • Kilde 155, side 283 (Begravelse). |
| 79. |
KIRSTEN BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandtante) blev født ca. Oktober 1760 i Vester Ulslev som datter til Morten Svendsen Bagger og Christine Rattgen, som vist i slægtstræ 12. Hun blev døbt d. 14 Oktober 1760, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Kilde: Kilde 1, side 160 (Dåb). |
| 80. |
NIELS ADOLPH MORTENSEN BAGGER (Hans Rasmussens grand-grandonkel) blev født d. 25 September 1762 i Vester Ulslev som søn til Morten Svendsen Bagger og Christine Rattgen, som vist i slægtstræ 12. Han blev døbt d. 25 Oktober 1762, som spædbarn, i Vester Ulslev kirke. Han var ansat som Forvalter, gårdmand. Niels Adolph Mortensen døde d. 29 December 1840, i en alder af 78 år, i Bakkebølle. Niels Adolph Mortensen blev begravet d. 4 Januar 1841 i Vordingborg Kirke. Kilde: Kilde 65, side 167 (Dåb). Ret pålidelig. |
Generation af tip-oldeforældre
| 81. |
NIELS RASMUSSEN STAGE (Hans Rasmussens tipoldefar) blev født d. 20 August 1714 i Stensby som søn til Rasmus Stage og Licie Nielsdatter Stage, som vist i slægtstræ 13. Han blev døbt d. 20 September 1714, som spædbarn, i Kalvehave kirke, Kalvehave sogn. Han var Gårdmand, Kalvehave. Niels Rasmussen døde d. 8 Juni 1756, i en alder af 41 år, i Kalvehave. Niels Rasmussen blev begravet d. 14 Juni 1756 i Kalvehave Kirke. To billeder relater til Niels Rasmussen Stage. Se: Medier 8-9. Notat: Niels Rasmussen Stage Søn af Rasmus Stage og Licie Nielsdatter Stage. Kilder: • Kilde 152, side 1-541-2*4/6. • Kilde 20, side 541-1-001-K03-17-A.tif (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 22, side 1-541-2-4/6-B/6 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 82. |
ANNE KIRSTINE IVERDATTER (Hans Rasmussens tipoldemor) blev født som datter til Iver Hansen og Ellen Mikkelsdatter, som vist i slægtstræ 5. Anne Kirstine døde d. 11 Februar 1771 i Viemose. Hun blev begravet d. 17 Februar 1771 i Kalvehave kirkegård. (Anne Kirstine giftede sig to gange. Hun blev gift med Niels Rasmussen Stage og Hans Larsen.) Kilde: Kilde 12, side 1-541-2-4/6-D/8 (Begravelse). Ret pålidelig. |
|
| 83. |
HANS LARSEN (Hans Rasmussens tipoldemors ægtemand) blev født i Balle. |
|
| 84. |
IVAR PEDERSEN (Hans Rasmussens tipoldefar) blev født i Kalvehave. Ivar døde d. 9 September 1755 i Stensby. Han blev begravet d. 15 September 1755 i Kalvehave Kirke. Kilde: Kilde 152, side 1-541-2*4/6. |
| 85. |
KIRSTEN SØRENSDATTER (Hans Rasmussens tipoldemor) blev født i Kalvehave som datter til Søren Larsen (?) og Fru Søren Larsen (?), som vist i slægtstræ 5. (Kirsten giftede sig to gange. Hun blev gift med Ivar Pedersen og Peder Larsen.) |
|
| 86. |
PEDER LARSEN (Hans Rasmussens tipoldemors ægtemand) blev født i Kalvehave. |
|
| 87. |
PEITER NICOLAI HOLST (Hans Rasmussens tipoldefar) blev født d. 6 September 1729 i Bogense, Skovby herred, Odense amt som søn til Martinus Holst, som vist i slægtstræ 14. Hjemmedøbt d. 6 September 1729, som spædbarn, i Bogense. Han blev døbt d. 6 September 1729, som spædbarn, i Sct. Nikolaj kirke, Bogense. Han var Købmand, Bogense. Peiter Nicolai døde d. 8 Juli 1770, i en alder af 40 år, i Bogense. Peiter Nicolai blev begravet d. 13 Juli 1770 i Sct. Nikolaj kirke, Bogense. Følgende information er også registreret for Peiter Nicolai: Notat: Peiter Nicolai Holst Kilder: • Kilde 141 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 63 (Dåb). Rimelig pålidelig. • Kilde 141 (Hjemmedøbt i 1729). Ret pålidelig. |
| 88. |
ANNA NIELSDATTER BORCH (Hans Rasmussens tipoldemor) blev født d. 30 Juni 1737 i Nørregade i Odense som datter til Niels Andersen Borch og Maren Hansdatter Rasch, som vist i slægtstræ 15. Hun blev døbt d. 3 Juli 1737, som spædbarn, i Sct. Hans, Odense. Hun var Husmoder, enke. Anna Nielsdatter døde d. 17 November 1810, i en alder af 73 år, i Stensby. Anna Nielsdatter blev begravet d. 23 November 1810 i Kalvehave Kirke. Notat: Anna Nielsdatter Borch Datter af Niels Andersen Borch og Maren Hansdatter Rasch i Odense. Kilder: • Kilde 125 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 64 (Dåb). Ret pålidelig. • Kilde 25 (Død). Ret pålidelig. • Kilde 25, side 1-551-4*4/6 (Begravelse). Ret pålidelig. |
|
| 89. |
MORTEN SVENDSEN BAGGER (Hans Rasmussens tipoldefar) blev født ca. 1723 i Glumsø som søn til Svend Andreassen Bagger og Elisabeth Hoff, som vist i slægtstræ 6. Han blev døbt i Glumsø kirke. Han var ansat som Sognedegn i Vester Ulslev.. Morten Svendsen døde d. 28 Maj 1804, ca. 80 år gammel, i Vester Ulslev. Morten Svendsen blev begravet d. 1 Juni 1804 i Vester Ulslev kirkegård, Musse Herred. (Morten Svendsen giftede sig to gange. Han blev gift med Christine Rattgen og Gertrud Eleonora Dall.) Notat: Morten Svendsen Bagger Han blev student i Slagelse 1745, den 26 april 1751 skoleholder i Højet, Væggerløse sogn. Den 29 juni 1754 fik han kollats som degn i Vester Ulslev. Han aflagde ed samme dag i Nykøbing Falster. Ved bispevisitatserne bemærkedes i 1764, "at ungdomme n var skikkelig vel oplyst og at han katekiserede". 1787 "ganske skikkeligen", 1790 "nogenledes", 1796 "usselt", 1799 "ikke ilde", 1802 "ret vel". Hans embedstid var 50 år. Ved skiftet efter ham var boets overskud 337 rigsdaler. (Se skiftet). Efter han 1. hustru Christine Rattgens død, fik han 10. juni 1768 bevilling til at sidde i uskiftet bo, og siden skifte med samfrænder. Skiftebehandling efter afgangne Morten Bagger sognedegn for Westerulslev meninghed. Anno 1804, natten imellem d. 27 og 28de Majd, døde sognedegnen for Westerulslev Menighed Sr. Morten Svendsen Bagger, hvilket Dødsfald strax følgende dag blev Provsten tilkiendegivet, men formedels hans fraværelse kunde det fornødne i Stervboe t ey foretages førend i Dag d. 29de, da han indfandt sig i Servboen H set Degne-Boeligen i Westerulslev for at tage boet under lovlig Behandling til paafølgende Skifte og Deeling imellem den afdødes Enke Giertrud Eleonora Dahl og hans i 2de ¥gtesk abes avlede og efterlevende Børn neml: af første ægteskab: 1 søn Niels Bagger boende i en Landsbye Bakkebølle ved Vordingborg i Siælland, en Datter Jytte Bagger gift i Siælland med en Skovrider Holst ved Petersgaard i Siælland, en ditto Kirsten Ba gger gift i Siælland og der boende, men Mandens Navn og Bopæl var de tilstædeværende ubekiendt - af sidste ¥gteskab: en datter Johanne Bagger gift Jørgen Rasmussen Gaardmand i Westerulslev en ditto Birthe Bagger ugift, og tiener paa Søeholt - Pa a Enkens Vegne som Laugværge var tilstede Sognepræsten S:T: Sr Grønlund i Westerulslev, og paa samtlige fraværende Arvingers Vegne, og som Medarving paa sin Hustrues Vegne Gaardmand Jørgen Rasmussen ibid, som Vitterligheds Mænd vare tilstede Sogne foged Hans Møller og Gaardmand Niels Jørgensen - Det som i Dag kunde foretages bestoed altsaa deri: at man forseglede de vigtigste giemmer som forefandtes neml: Dagligstuen 1 Chatoll med Opsats, i Storstuen et strot Skab og 1 Dragkiste, hvoraf de n underste Skuffe blev forseglet, da de øvrige intet indeholdt uden Enkens Gang-Klæder; det som ye kunde forsegles belv optegnet til viidere Registering og Vurdering og bestod i følgenge: I dagligstuen 1 rundt Eege - Bord, 1 fiirkantet fyrre ditto med Kryds - foed, 1 Stue Uhr, 1 Bænk - Kiste, 2 Lehne Stoele, 3 Rys-Læders Stoele, 1 Speyl i Sort Ramme, 1 2p Bismer, 1 Bielegger-Kakkelovn, 2 fag Grønne Gardiner med Kappe, 1 Sengested med Blaae trykk et Omhæng, hvorudi fandtes: 1 brunstribet Olmerdugs Overdyne, 1 blaastribet linnet Underdyne, 1 Hampe Ditto, 1 Skind Pude, 2 blaaestribet linnede Ditto, 1 par Blaaegarns Lagen,- I Storstuen 1 rundt Eege-Bord, 3 Læder Stoele og 1 Lehnestoel, 1 Speyl, 1 Fyrre-Kiste med Laas og Nøgel, et rundt Slag-Bord, 3 fag hvide Gardiner med Kapper, 1 Fyrre Sengested med Stribet linnet Omhæng, Inv en Overdyne med Cattuns Overtræk, 1 rødstribet Olme rdugs Underdyne, 1 Ditto, 1 Sortstribet Ditto, en blaaestribet linnet Ditto, 3 blaastribede Ditto Hoved-Puder, 2 Korte Olmerdugs Ditto, 1 Kobber Thee-Maskine.- I Sovekammeret 1 rundt fløy-bord, 1 Vraae-SKab, 1 Slag Bænk af fyr, 1 Skab-Sæng med grønt Omhæng deri: 1 linnet blaaestribet Overdyne, 1 hviid Olmerdugs Underdyne, 2 Hampe Puder, 2 gl. Ditto, 1 par Blaargars Lagen.- I Kiøkkenet 4 Tind fade, 16 ditto Tallerkener, 1 ditto Skaal, 1 Messing-Fyhrfad, 1 Kobber Casserolle, 1 Messing-Kiedel, 1 Kobber ditto, 3 Jern-Gryder, 1 Kobber Thee Kiedel, 1 Kiedels-Krog, 1 Ildtang.- I Bryggerset 1 Indmuret Brygger-Kiedel, 1 Stege-Spid, 1 Qværn med Huus, Eege-kar, 1 Stand Tønde, 1 Kierne, 4 Sie-Bøtter, 1 Øl-Legel, 1 Vand-Spand og 1 Strippe, 1 Øl-Tragt og 1 Øl Kande, 1 Deyne Trug.- Paa Loftet 1 Malt-Kiste, 2 Spinde-Rokke, 2 Korn-Sold, 1 Gryn Tønde og 2 Silde fierdinger, 1 Lyseform, 1 Korn Ballie, 2 gld. Korn-Sække.- I Spiis - Kammer 1 Øll-Tønde, 1 gl. Bord.- I Gaarden 1 Beslagen Vogn med Korte og lange Hanger, 1 Ploug med Behør, 1 Bue-Øxe, 1 Navr Øxe, 1 Slæde, 1 Brænde-Saug, 1 Rulle, 1 Skiære-Kiste med Kniv, 1 Jern Tyv, 1 Skuffe.- Creature: 4 Heste, 3 Kiøer, 1 Mælk-kalv, 2 Aars-svin, 3 smaae Griise, 2 Faar med eet Lam.- Viidere end allerede anførte fandtes ikke, som i Dag kunde optegnes, men blev udsat indtil Registerings og Vurderings forretning 30te Dagen d. 27de Junÿ førstkommende - Det i dag passerede blev altsaa hermed sluttet og med de tilstedeværendes Unde rskrift bekræftet .- Datum ut Supra.- J. Sidenius J. Grønlund H. Bagers som Vitterligheds mænd underskirver Hans Møller, Niels Jørgensen Paa egne og Medarvingers vegne Jørgen Rasmussen FT-1787 Maribo, Musse, Vester Ulslev, Wester Ulslev Bye, , , , Morten Bagger, 64, Gift, Hosbonde, Sognedegn, Eleonora Dall, 42, Gift, Madmoder [Morten Bagger], , Johanne Christine Bagger, 18, Ugift, deres Datter i andet egteskab [Morten Bagger og Eleonora Dall], FT-1801 Maribo, Musse, Vester Ulslev, Vester Ulslev Bye, , , 2den familie, Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested Morten Bagger, 78, Gift, Huusbonde, Sogne Degn, Giertrud Dahl, 56, Gift, hans kone [Mortne Bagger], , Johanne Bagger, 31, Ugift, Deres Børn [Mortne Bagger og Giertrud Dahl], , Berthe Bagger, 14, Ugift, Deres Børn [Mortne Bagger og Giertrud Dahl], , Elisabeth Næstius, 55, Enke, K: Fr: Giørups Enke [Mortne Bagger og Giertrud Dahl], lever af sin Pension af Kredit. |
| 90. |
CHRISTINE RATTGEN (Hans Rasmussens tipoldemor) blev født d. 2 Maj 1726 i Nysted sogn som datter til Adolph Matheus Rattgen og Sophie Casparsdatter Greve, som vist i slægtstræ 16. Hun blev døbt d. 7 Maj 1726, som spædbarn, i Nysted kirke. Christine døde d. 25 Maj 1768, i en alder af 42 år, i Vester Ulslev. Hun blev begravet d. 30 Maj 1768 i Vester Ulslev kirkegård. (Christine giftede sig to gange. Hun blev gift med Niels Pedersen Tow og Morten Svendsen Bagger.) Notat: Christine Rattgen Alternativt navn Christine Rathgen. Christine Rathgen, født 2. maj 1726 i Nysted, døbt 7. maj 1726, død d. 1768 her, begravet 30. maj 1768, - Datter af købmand Adolph Mathsen Rathgen og Sophie Casparsdatter Greve. Enkemanden fik 10. juni 1768 bevilling til at sidde i uskifte t bo og siden skifte med samfrænder. Ved samfrændeskiftet 3. april 1769 var boets overskud 245 rdl. Kilder: • Kilde 129 (Fødsel). • Kilde 6 (Dåb). |
|
| 91. |
GERTRUD ELEONORA DALL (Hans Rasmussens tipoldefars hustru) blev født d. 5 Oktober 1745 i Femø. Hun blev døbt d. 13 Oktober 1745, som spædbarn, i Femø. Gertrud Eleonora døde ca. 1804, ca. 58 år gammel. Notat: Gertrud Eleonora Dall Folketælling, 1801 i Vester Ulslev, Vester Ulslev bye, Maribo amt. Morten Bagger, 78, gift, husbond, sognets degn Giertrud Dahl, 56, gift, hans kone, Johanne Bagger, 31, ugift, deres børn Berthe Bagger, 14, ugift, deres børn Margrethe Pedersdatter, 18, ugift, tjenestefolk Elisabeth Næstius, 55, enke, K: FR: Giørups Enke, lever af sin pension af kredit. |
|
| 92. |
NIELS PEDERSEN TOW (Hans Rasmussens tipoldemors ægtemand) blev født ca. 1704 i Nakskov. Niels Pedersen var ansat som Degn. |
|
| 93. |
ANNA RASMUSDATTER (Hans Rasmussens grand-grand-grandtante) blev født mellem 0 ___ 1717 og 0 ___ 1718' som datter til Rasmus Stage og Licie Nielsdatter Stage, som vist i slægtstræ 13. |
| 94. |
KIRSTEN RASMUSDATTER (Hans Rasmussens grand-grand-grandtante) blev født ca. 1716 i Stensby som datter til Rasmus Stage og Licie Nielsdatter Stage, som vist i slægtstræ 13. |
| 95. |
CHRISTIAN HOLST (Hans Rasmussens grand-grand-grandonkel) blev født ca. November 1717 i Bogensen som søn til Martinus Holst, som vist i slægtstræ 14. Han blev døbt d. 2 November 1717, som spædbarn, i Sct. Nikolaj kirke. Kilde: Kilde 130 (Dåb). |
| 96. |
JØRGEN HOLST (Hans Rasmussens grand-grand-grandonkel) blev født ca. Februar 1720 i Bogense som søn til Martinus Holst, som vist i slægtstræ 14. Han blev døbt d. 15 Februar 1720, som spædbarn, i Sct. Nikolaj kirke. Kilder: • Kilde 139 (Fødsel). • Kilde 133 (Dåb). |
| 97. |
JOHAN GLYSING HOLST (Hans Rasmussens grand-grand-grandonkel) blev født ca. September 1723 i Bogense som søn til Martinus Holst, som vist i slægtstræ 14. Han blev døbt d. 22 September 1723, som spædbarn, i Sct. Nikolaj kirke, Bogense. Kilder: • Kilde 139 (Fødsel). • Kilde 134 (Dåb). |
| 98. |
INGEBORG CATHARINA NIELSDATTER BORCH (Hans Rasmussens grand-grand-grandtante) blev født d. 4 September 1732 i Nørregade som datter til Niels Andersen Borch og Maren Hansdatter Rasch, som vist i slægtstræ 15. Hun blev døbt d. 8 September 1732, som spædbarn, i Sct. Hans kirke, Odense. Kilder: • Kilde 127 (Fødsel). Ret pålidelig. • Kilde 69 (Dåb). Ret pålidelig. |
| 99. |
KAREN NIELSDATTER BORCH (Hans Rasmussens grand-grand-grandtante) blev født d. 4 Januar 1735 i Nørregade som datter til Niels Andersen Borch og Maren Hansdatter Rasch, som vist i slægtstræ 15. Hun blev døbt d. 7 Januar 1735, som spædbarn, i Sct. Hans kirke, Odense. Kilde: Kilde 132 (Dåb). |
| 100. |
URSULA NIELSDATTER BORCH (Hans Rasmussens grand-grand-grandtante) blev født d. 23 August 1743 i Nørregade som datter til Niels Andersen Borch og Maren Hansdatter Rasch, som vist i slægtstræ 15. Hun blev døbt d. 26 August 1743, som spædbarn, i Sct. Hans kirke, Odense. Ursula Nielsdatter døde d. 18 Marts 1747, i en alder af 3 år, i Nørregade. Hun blev begravet d. 21 Marts 1747 i Sct. Hans kirke, Odense. Kilde: Kilde 131 (Dåb). |
| 101. |
ANNE MARIE NIELSDATTER BORCH (Hans Rasmussens grand-grand-grandtante) blev født d. 1 Juli 1745 i Nørregade som datter til Niels Andersen Borch og Maren Hansdatter Rasch, som vist i slægtstræ 15. Hun blev døbt d. 3 Juli 1745, som spædbarn, i Sct. Hans kirke, Odense. Notat: Anne Marie Nielsdatter Borch Onsdagen d. 2. May var Velædle Sr. Anders Haugsted, Consumtions Forvalter her i byen og Velædle Jomfrue Anna Maria Borch Copulerede og Ægteviede hiemme i Huuset uden den forangaaende Troelovelse eller aflysning af Prædike Stoelen, efter at Kirche n dens Betientene Stoelen med Videre vare fornoÿede efter den Allernaadigste Kongl. Bevilgning Foranledning, af Dato d. 10. april 1770. Og som indbemeldte Personer Sr. Anders Haugsted og Jomfrue Anna Maria Borch haver bevist at de icke var nærmer e beslægtet eller besvogret end i den foranviste Allernaadigste Kongelige Bevilgning af d. 14. April 1770 anmeldt, nemlig næst Sødskende Børn samt bevist at den Allernaadigste Anbefalede Kiendelse en efter Hans Noyærværdigheds Velbn. Hr. Biscop s Jacob Rani paategning paa den Allernaadigste Bevilgning. Betalt til Odense Hospital, har intet hindret Deres ¥gteskab. Forlovere efter loven var undertegnede Dannemænd. N. B. Vinding C. Hellevad. Kilde: Kilde 70 (Dåb). Rimelig pålidelig. |
| 102. |
ANE MARGRETHE RATTGEN (Hans Rasmussens grand-grand-grandtante) blev født som datter til Adolph Matheus Rattgen og Sophie Casparsdatter Greve, som vist i slægtstræ 16. |
Generation af tip-tipoldeforældre
| 103. |
RASMUS STAGE (Hans Rasmussens tip-tipoldefar). Rasmus var ansat som Gmd i Stensby. Rasmus døde d. 8 Maj 1729. Han blev begravet d. 13 Maj 1729 i Kalvehave Kirke. Et billede relateret til Rasmus Stage. Se: Medier 10. Notat: Rasmus Stage I kalvehave kirkebog: 13 maj 1729 står Rasmus Stage i Stensby som begravet denne dag. Kilder: • Kilde 153. • Kilde 26, side 541-1-001-K07-09-a.tif (Erhverv). Ret pålidelig. |
| 104. |
LICIE NIELSDATTER STAGE (Hans Rasmussens tip-tipoldemor) blev født ca. 1700 i Stensby som datter til Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter, som vist i slægtstræ 17. Notat: Licie Nielsdatter Stage |
|
| 105. |
IVER HANSEN (Hans Rasmussens tip-tipoldefar). Iver blev ansat som hmd. |
| 106. |
ELLEN MIKKELSDATTER (Hans Rasmussens tip-tipoldemor). |
|
| 107. |
SØREN LARSEN (?) (Hans Rasmussens tip-tipoldefar) blev født i Kalvehave. Ca. 1749, var han ansat som Gårdmand i Kalvehave. |
| 108. |
FRU SØREN LARSEN (?) (Hans Rasmussens tip-tipoldemor). |
|
| 109. |
MARTINUS HOLST (Hans Rasmussens tip-tipoldefar). Martinus blev ansat som Bygfoged og birkedommer. Notat: Martinus Holst Martinus Holst var fuldmægtig hos byfoged Albert Sørensen Friis i Bogensen fra 1726. Selv blev han byfoged i 1737, samtidig med at han var birkedommer i Gyldensten Birk. Han bestred disse embeder frem til 1773, hvor han blev afløst af Rasmus Bagge sen. Han må have været "noget" i byen, når man ser hvilke rangspersoner, der var med ved dåben af hans børn. Ved det første barn, Christians's dåb, var personerne måske ikke så højt på strå, âen var comsuptionsforpagter, men ved de efterfølgend e dåbshandlinger, var der velbårne personer, såsom oberster der var storgodsejere og herregårdsejere som ejede Hareslefgaard, Sandagergaard og Elvedgaard. I årene fra 1717 frem til Tip-tip-tip oldefar, Peiter Nicolai's dåb i 1729, vides pt. Ikke hvad hans beskæftigelse var, bortset fra, at han i 1726 blev fuldmægtig hos byfoged Friis. Han har måske været "ansat" dâer?? Bystyret fik fra omkring 1500 et stærkt aristokratisk præg; øverst sad de ledende købmandsslægter og folk som "de Bogense Herremænd" og under dem var håndværkere og andre borgere; "den menige almue" kaldte man dem. Skellene var ikke så stærke so m mellem herremand og bonde, men der var i byerne en overklasse med meget stor indflydelse, så meget destro mere fordi byerne næsten ikke berørtes af statsmagtens indblanding på dette tidspunkt. Byen blev styret af et råd, bestående af en borg mester og et antal rådmænd; i rådets styre medvirkede endvidere en byfoged, som repræsenterede kongemagten i byen, selv om byfogeden ofte synes udnævnt af rådet. Dette råd styrede ikke blot byens almindelige forhold, men var også sammen me d byfogeden dommere i rådstueretten. Kongen kunne gribe ind i byens styre, eventuelt gennem sin lensmand på Rugård, men det var undtagelsen, og det skete kun i ganske særlige tilfælde.Borgmesteren blev valgt af rådet og som regel af dettes midte. Rådmændene valgtes af rådet for livstid; udtrædelse kunne kun ske med rådets eller kongens samtykke.Som ovenfo r nævnt var det kun velstående købmænd eller adelige, der kunne vælges til rådet. Når der alligevel forekommer rådmænd eller borgmestre, som tilsyneladende er almindelige håndværkere, idet de bærer navne som Smed eller Skrædder, skyldes de t enten, at de har ophørt med professionen eller at deres forfædre har drevet det pågældende håndværk, og at de simpelthen har arvet navnet. Byfogeden stod i rang og anseelse lavere end rådmændene; selv om han i princippet var kongens repræsent ant, var byfogeden som regel en borger fra byen og altså ikke oprindelig en person med en særlig uddannelse, som kvalificerede ham til embedet.Hverken rådsmedlemmerne eller byfogeden levede af deres offentlig hverv alene. De opretholdt deres bor gerlige erhverv, selv om der var henlagt noget af byens jord til deres aflønning, og selv om de havde indtægter i forbindelse med visse retshandlinger; de var også fritaget for skatter og anden borgerlig tynge. En side af by øvrighedens virksomhed var retsplejen, som foregik i rådstueretten og i byretten. En adskillelse af de to retter skete i 1619. Rådstueretten blev holdt af rådet, i hvis møder retssager behandledes side om side med andre sager. Bor gerne kunne være til stede ved disse møder, og retssagerne refereredes i rådstueprotokollen, som for Bogenses vedkommende går tilbage til 1625. Bytinget eller bytingsretten beklædtes af byfogeden og 8 stokkemænd som en slags vidner, der udnævnte s en gang om året eller hyppigere enten af rådet eller af byfogeden; borgerne havde altid adgang til møderne i bytinget. Grænserne for de to retters områder var uklare. Hovedindtrykket er nok, at de større sager kom for rådet; det lå sålede s fast, at hvis dødsdom kunne komme på tale, skulle rådet efter recessen af 1551 sidde til doms sammen med byfogeden. Det skal for øvrigt siges, at mange små sager endte uden dom ved forlig mellem de stridende parter. Både rådstuerettens og bytingets afgørelser kunne appelleres til landstinget.I 1682 kom en forordning, som medførte en væsentlig ændring i byøvrighedens sammensætning i vo re købstæder. Der skete den generelle ændring, at antallet af øvrighedspersoner blev indskrænket; for Bogenses vedkommende betød det, at borgmesterembedet og rådet blev afskaffet. Herefter blev byen styret alene af en kongelig udnævnt byfoged. Id een i reformen havde for så vidt ikke været, at âen person bedst kunne styre - baggrunden var primært økonomisk. Det havde været vanskeligt at skaffe rimelige indtægter til de mange, der deltog i bystyret; når man reducerede antallet af øvrighed spersoner, var der bedre muligheder for at skaffe embedsindtægter, som man kunne leve af. Man regnede dog fortsat med, at øvrighedspersoner skulle havde andre indtægter ved siden af embedets, og det hed da også, at byfogeder skulle udnævnes bland t "de bedste og vederhæftigste borger, som længe har skattet og skyldet og bedst kender byens tilstand". De anviste embedsindtægter var de traditionelle: dele af bymarken, visse indtægter af accisen, visse fritagelser for skat osv. Efterhånden som byernes øvrighedspersoner blev færre, opstod der et behov for at finde andre talsmænd for borgerne, der kunne være en garanti imod magtmisbrug fra byfogedens side samt en hjælp for stiftamtmanden i hans tilsyn med købstædernes sty re. Rundt omkring voksede borgerudvalg frem i årene efter 1700 under betegnelsen "eligerede mænd". Det ser ud til, at initiativet på Fyn kom fra stiftamtmand Sehested, som i 1722 foretog sin første inspektionsrejse til de fynske købstæder. I hvert fald blev der i Bogense i 1723 udnævnt 3 eligerede mænd efter ordre fra stiftamtmanden; det ser ud til, at det skete til stor misfornøjelse for byfoged Friis og hans fuldmægtig Martinus Holst, der forsøgte at saboter e deres virksomhed. Men i 1727 måtte byfogeden endda acceptere, at Bogense fik 4 eligerede mænd, efter at stiftamtmanden havde henvendt sig til re-geringen og fået udvirket et kongeligt reskript, som fastholdt udnævnelsen af de eligerede mænd . Sagen var dog ikke dermed slut; byfoged Friis henvendte sig til regeringen med en skrivelse om, hvor vanskeligt det ville være at styre byen med disse mænds medvirken. Ingen ville mere lystre ham, uden at de eligerede mænd underskrev hans ordrer . Resultatet blev, at Friis blev fritaget for deres medvirken. Både i Rudkøbing og Middelfart gik det på samme måde som i Bogense, og stiftamtmand Sehested måtte i første omgang opgive sine planer om eligerede mænd. I 1735 gjorde Seheste d et nyt forsøg på at få de eligerede mænd inddraget i byernes styrelse. Han argumenterede over for regeringen med "at byfogederne holder hus som de selv vil"; han beklagede, at man i 1727 havde forhindret hans planer. Det lykkedes ikke at rokk e ved byfogedernes enkel mandsstyre i de små fynske købstæder. Det ovenfor omtalte bystyre med byfoged samt eligerede borgere fortsatte i store træk frem til 1837, hvor borgmestertitlen genindførtes i byen. Bogense var ikke nogen stor by. Der var i 1769 kun 8 købstæder i landet, der var mindre. Byens ringe udvikling i århundredet efter svenskekrigene bekræftes af resultatet af en første folketælling i Danmark, som fandt sted i 1769. Bogense havd e da 430 indbyggere, dvs. en tilbagegang på 8 i forhold til opgørelsen fra 1672.I 1711 var der 122 skatteborgere, borgerbevæbningen bestod af 96 mand og desuden havde byen indkvartering af militæret. I byen levede dengang 20 enker hvoraf flere be tlede.Der er fra dette århundrede flere vidnesbyrd om byens slette tilstand og stagnation. De to kort fra hhv. 1677 og 1767 giver et indtryk af byens udseende på denne tid. Det ældste og mest detaljerede kort stammer fra Resens Atlas fra 1677 . En sammenligning af de to kort viser tydeligt, at der ikke er sket nogen udvikling af betydning i de næsten 100 år, som der er imellem kortene. Byens beliggenhed på et næs falder naturligvis i øjnene; der var ikke sket inddæmninger på dett e tidspunkt, så byen havde dengang hav på tre sider. Bybækken dannede en naturlig grænse for byen på den fjerde side, hvor der også var foretaget en beplantning med træer. En befæstning af byen har der derimod ikke været tale om, selv om de n forholdsvis let kunne etableres med kun âen landværts side; byens lidenhed og fattigdom har imidlertid bevirket, at spørgsmålet ikke var aktuelt. Beliggenheden har betydet, at Bogense ofte har været udsat for naturens luner, først og fremmes t i for af oversvømmelser, der nu og da helt har afbrudt forbindelsen mellem byen og omverdenen. Ref.: "Bogense Historie !". Købstadens opståen og udvikling frem til slutningen af 1700-tallet. Skrevet af Hans Hansen. |
|
| 110. |
NIELS ANDERSEN BORCH (Hans Rasmussens tip-tipoldefar). Niels Andersen var ansat som Køb- og Handelsmand i Odense. Niels Andersen døde d. 20 Januar 1748 i Odense. Han blev begravet d. 26 Januar 1748 i Sct. Hans kirke, Odense. (Niels Andersen giftede sig to gange. Han blev gift med Ingeborg Rasmusdatter og Maren Hansdatter Rasch.) Notat: Niels Andersen Borch Den 6. november 1731 blev viet Sign. Niels Andersen Borch til Dyd og Gudelskede Pige Maren Hansdatter Rasch efter allernaadigste Kgl. Bevilling dat: uden forudgående trolovelse og lysning.Nb. Hr. Erik Rach (Brudens broder) i Viby paa Hindholm, Co pulerede i Wèoldikes fravær. Torsdag 24. juli 1777 døde Velbaarne Madame Maren Borch. Begravet 29. juli i Kircken tæt ved den samme steen lige for Kirchebænken og der blev ringet med alle Klokker. I " Odense Byes Historie" af C. T. Engelstoft, side 338, nævnes nogle familienavne, der forekom i det 17de århundrede. Blandt dem er navnet Borch. Lørdag 20. januar 1748 kl. 1/2 10 om morgenen døde Velbaarne Sign. Niels Borch og blev begrave t i Menighedens Nye Begravelsessted efter Hans Hèoivelerværdighed Hr. Biskopens Tilladelse eftersom han havde været kirkeværge bemeldte begravelse blev bygt. Kilder: • Kilde 33 (Død). Rimelig pålidelig. • Kilde 14 (Begravelse). Ret pålidelig. |
| 111. |
MAREN HANSDATTER RASCH (Hans Rasmussens tip-tipoldemor) blev født ca. 1713 som datter til Hans Christen Rasch og Fru Rasch, som vist i slægtstræ 18. Hun blev døbt ca. 1713, som spædbarn. Maren Hansdatter døde d. 24 Juli 1777, ca. 64 år gammel, i Odense. Hun blev begravet d. 29 Juli 1777 i Sct. Hans kirke, Odense. |
|
| 112. |
INGEBORG RASMUSDATTER (Hans Rasmussens tip-tipoldefars hustru). Ingeborg døde d. 24 Juni 1731 i Odense. Hun blev begravet d. 29 Juni 1731 i Sct. Hans, Odense. |
|
| 113. |
SVEND ANDREASSEN BAGGER (Hans Rasmussens tip-tipoldefar) blev født ca. 1693 i Nyborg eller omegn. Han blev døbt ca. 1693, som spædbarn. mellem 0 ___ 1720 og 0 ___ 1750', var han ansat som Degn/skoleholder i Glumsø. Svend Andreassen døde ca. 1750, ca. 57 år gammel, i Glumsø. Svend Andreassen blev begravet ca. 1750 i Glumsø kirkegård. Notat: Svend Andreassen Bagger Hans blev studen fra Nyborg i 1716, kaldet af ritmester Peder Thott til Næsbyholm i 1720. Opgav i 1749 sin løn til at være 44 Rdl. 1. Glumsø skole. Fra Glumsø Præstegård indberettede sognepræsten Aggerup i 1735: "I Glumsø og Bavelse ingen skole i min tid, nu i 24 år". Her indrettede man en skole for begge sogne, idet der til skolebrug tilhæftedes Degneboligen i Glumsø by – 4 fag god tilbygn ing, og satte skolelønnen til 6 Rdl. For degnens skoletjeneste. Den første mandag i advent, 4. december 1744, havde sognedegnen Svend Andreasen Bagger, f. 1693, Stud. Nyborg og Degn her fra 1720, død 1750, sin første skoledag. Det var kun et lille Degnekald under Næsbyholm og vurderedes til 44 Rdl. I alt. |
| 114. |
ELISABETH HOFF (Hans Rasmussens tip-tipoldemor). Elisabeth døde ca. 1776 i Glumsø hospital. Hun blev begravet ca. 1776 i Glumsø kirkegård. |
|
| 115. |
ADOLPH MATHEUS RATTGEN (Hans Rasmussens tip-tipoldefar). Adolph Matheus var ansat som Købmand. Adolph Matheus døde d. 23 Maj 1760 i Nysted. Han blev begravet d. 28 Maj 1760 i Nysted kirke. |
| 116. |
SOPHIE CASPARSDATTER GREVE (Hans Rasmussens tip-tipoldemor) blev født ca. 1703 i Vaabensted som datter til Casper Christensen Greve og Anna Jørgensdatter Wiel, som vist i slægtstræ 19. Sophie Casparsdatter døde d. 5 Maj 1764, ca. 60 år gammel, i Vaabensted. Hun blev begravet d. 10 Maj 1764 i Vaabensted kirke. |
|
| 117. |
LARS NIELSEN STAGE (Hans Rasmussens 4-gange-grandonkel) blev født ca. 1702 i Stensby? som søn til Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter, som vist i slægtstræ 17. Ca. 1727, ca. 25 år gammel, var han ansat som Gårdmand Bakkebølle. Notat: Lars Nielsen Stage |
| 118. |
CIDSEL NIELSDATTER STAGE (Hans Rasmussens 4-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter, som vist i slægtstræ 17. Cidsel Nielsdatter døde ca. 1762. Notat: Cidsel Nielsdatter |
| 119. |
HANS NIELSEN STAGE (Hans Rasmussens 4-gange-grandonkel) blev født ca. 1705 som søn til Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter, som vist i slægtstræ 17. mellem 0 ___ 1729 og 0 ___ 1736', var han ansat som Gårdmand Bakkebølle. Notater: • Hans Nielsen Stage • nr. 10-3 (Erhverv). |
| 120. |
ELLEN NIELSDATTER STAGE (Hans Rasmussens 4-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter, som vist i slægtstræ 17. Notat: Ellen Nielsdatter Datter af Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter i Stensby. |
| 121. |
KAREN NIELSDATTER STAGE (Hans Rasmussens 4-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter, som vist i slægtstræ 17. Notat: Karen Nielsdatter Stage Datter af Niels Larsen Stage og Karen Poulsdatter i Stenby. |
| 122. |
ERICH HANSEN RASCH (Hans Rasmussens 4-gange-grandonkel) blev født d. 21 Februar 1695 i Odense som søn til Hans Christen Rasch og Fru Rasch, som vist i slægtstræ 18. Erich Hansen var ansat som Præst, Wiby kirke på Hindholm. Erich Hansen døde d. 17 Maj 1762, i en alder af 67 år, i Wiby på Hindholm. Han blev begravet d. 22 Maj 1762 i Wiby kirke. Hindholm. |
| 123. |
MARIE ELISABETH GREVE (Hans Rasmussens 4-gange-grandtante) blev født ca. 1700 som datter til Casper Christensen Greve og Anna Jørgensdatter Wiel, som vist i slægtstræ 19. Marie Elisabeth døde mellem 0 ___ 1727 og 0 ___ 1729' i Fuglsang. |
Generation af tip-tip-tipoldeforældre
| 124. |
NIELS LARSEN STAGE (Hans Rasmussens tip-tip-tipoldefar) blev født ca. 1645 i Bakkebølle som søn til Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter, som vist i slægtstræ 20. Niels Larsen døde ca. 1713, ca. 68 år gammel, i Stensby. Han blev begravet i Kalvehave kirkegård. Notat: Niels Larsen Stage 7. marts 1685 er der gårdsyn på Skovlegården i Langebæk, der sidder Niels Larsen Stage. Den 21 august efterlyses han som undveget fra sin gård! Det må være denne Niels Larsen Stage vi her træffer i Stensby. |
| 125. |
KAREN POULSDATTER (Hans Rasmussens tip-tip-tipoldemor) blev født som datter til Poul Jensen Koch og Inger Hemmingsdatter, som vist i slægtstræ 13. Karen blev ansat som Husmoder. Notat: Karen Poulsdatter |
|
| 126. |
HANS CHRISTEN RASCH (Hans Rasmussens tip-tip-tipoldefar). |
| 127. |
FRU RASCH (Hans Rasmussens tip-tip-tipoldemor). |
|
| 128. |
CASPER CHRISTENSEN GREVE (Hans Rasmussens tip-tip-tipoldefar) blev født ca. 1660. Casper Christensen var ansat som Forpagter. Casper Christensen døde d. 19 November 1717, ca. 57 år gammel, i Nakskov. Han blev begravet d. 24 November 1717 i Nakskov kirke. |
| 129. |
ANNA JøRGENSDATTER WIEL (Hans Rasmussens tip-tip-tipoldemor) blev født d. 13 Juni 1675 i Nakskov som datter til Jørgen Jensen og Elisabeth Pedersdatter, som vist i slægtstræ 21. Anna Jørgensdatter døde d. 7 Marts 1736, i en alder af 60 år, i Nysted. Hun blev begravet d. 12 Marts 1736 i Nysted kirke |
|
| 130. |
RASMUS LARSEN STAGE (Hans Rasmussens 5-gange-grandonkel) blev født mellem 0 ___ 1654 og 0 ___ 1656' i Bakkebølle som søn til Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter, som vist i slægtstræ 20. Rasmus Larsen blev ansat som Gårdmand i Ørslev. Han blev begravet i Ørslev kiregård, Ørslev sogn. Notat: Rasmus Larsen Stage Men i Ørslev forblev Lars Stages ældste Søn Rasmus Stage, fæstede Gaard og bevarede sit Slægtsnavn. Da han døde, og hans Enke tog sig en ny Mand, fik denne straks Stagenavnet hæftet paa sig, men længere end med ham formaaede det dog ikke at hold e sig ved denne Gaard. |
| 131. |
JEP LARSEN STAGE (Hans Rasmussens 5-gange-grandonkel) blev født i Bakkebølle som søn til Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter, som vist i slægtstræ 20. Notat: Jep Larsen Stage Søn af Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter. |
| 132. |
JENS LARSEN STAGE (Hans Rasmussens 5-gange-grandonkel) blev født ca. 1656 i Bakkebølle som søn til Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter, som vist i slægtstræ 20. Notat: Jens Larsen Stage Søn af Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter. |
| 133. |
MAREN LARSDATTER (Hans Rasmussens 5-gange-grandtante) blev født ca. 1671 i Bakkebølle som datter til Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter, som vist i slægtstræ 20. Notat: Maren Larsdatter Datter af Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter. |
| 134. |
KAREN LARSDATTER Hans Rasmussens 5-gange-grandtante) blev født ca. 1673 i Bakkebølle som datter til Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter, som vist i slægtstræ 20. Notat: Karen Larsdatter Datte af Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter. |
| 135. |
HANS LARSEN STAGE (Hans Rasmussens 5-gange-grandonkel) blev født ca. 1680 i Bakkebølle som søn til Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter, som vist i slægtstræ 20. Notat: Hans Larsen Stage Søn af Lars Nielsen Stage og Anne Jensdatter. |
Generation af 4-gange-oldeforældre
| 136. |
LARS NIELSEN STAGE (Hans Rasmussens 4-gange-tipoldefar) blev født ca. 1608 i Bakkebølle som søn til Niels Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 22. Lars Nielsen var ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Lars Nielsen døde ca. 1692, ca. 84 år gammel, i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg. Notat: Lars Nielsen Stage. Lars Nielsen Stage var en tid karl i Grumløse, inden han fæstede hus nr. 4 i Bakkebølle (senere nr. 19) efter svogeren Mads Poulsen, gift med hans søster Maren Nielsdatter. Ca. 1660 dukker han på i Langebæk som gårdmand på nr. 8, 1662-68 er ha n gårdmand i Ørslev, og først derefter fæster han som 60-årig sin fødegård i Bakkebølle, som han driver i 24 år. Husm. i Bakkebølle. i nr. 4. 1641-60, Gårdmand i Langebæk nr. 8, 1660-1662, gårdmands i Ørslev nr. ?, 1662-68, gårdmand i Bakkebølle nr. 4-5, 1668-92. Kilde: Kilde 144 (Erhverv). |
| 137. |
ANNE JENSDATTER (Hans Rasmussens 4-gange-tipoldemor) blev født i Bakkebølle? som datter til J. Nielsen Mogensen og Fru. ?, som vist i slægtstræ 17 Notat: Anne Jensdatter |
|
| 138. |
POUL JENSEN KOCH (Hans Rasmussens 4-gange-tipoldefar) blev født i Stensby. Notat: Poul Jensen Koch |
| 139. |
INGER HEMMINGSDATTER (Hans Rasmussens 4-gange-tipoldemor) blev født i Stensby. Notat: Inger Hemmingsdatter |
|
| 140. |
JøRGEN JENSEN (Hans Rasmussens 4-gange-tipoldefar) blev født ca. 1645 i Stege som søn til Jens Madsen og Ane Nielsdatter, som vist i slægtstræ 23. Jørgen var ansat som Rådmand i Nakskov. Jørgen døde d. 21 Januar 1687, ca. 41 år gammel, i Nakskov. Han blev begravet d. 26 Januar 1687 i Nakskov kirke. |
| 141. |
ELISABETH PEDERSDATTER (Hans Rasmussens 4-gange-tipoldemor) blev født d. 21 Maj 1650 i Nakskov som datter til Peder Mortensen Vedsted og Abigael Knudsdatter Lerche, som vist i slægtstræ 24. Elisabeth døde d. 10 Marts 1688, i en alder af 37 år, i Nakskov. Hun blev begravet d. 15 Marts 1688 i Nakskov kirke. |
|
| 142. |
JEP NIELSEN (Hans Rasmussens 6-gange-grandonkel) blev født i Bakkebølle som søn til Niels Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 22. Jep blev ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. |
| 143. |
MAREN NIELSDATTER (Hans Rasmussens 6-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 22. |
| 144. |
HEMMING NIELSEN (Hans Rasmussens 6-gange-grandonkel) blev født i Bakkebølle som søn til Niels Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 22. Hemming blev ansat som Gårdmand i Bakkebølle. |
| 145. |
SIDZELLE NIELSDATTER (Hans Rasmussens 6-gange-grandtante) blev født i Ukendt som datter til Niels Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 22. |
| 146. |
KAREN PEDERSDATTER WIDSTED (Hans Rasmussens 6-gange-grandtante) blev født ca. 1648 som datter til Peder Mortensen Vedsted og Abigael Knudsdatter Lerche, som vist i slægtstræ 24. Hun blev døbt d. 4 April 1648, som spædbarn. Karen Pedersdatter døde ca. 1692, ca. 44 år gammel, i Hillested. |
Generation af 5-gange-oldeforældre
| 147. |
NIELS PEDERSEN STAGE (Hans Rasmussens 5-gange-tipoldefar) blev født ca. 1604 i Bakkebølle som søn til Peder Olsen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 25. Niels Pedersen var ansat som Gårdmand, Bakkebølle. Niels Pedersen døde ca. 1660, ca. 56 år gammel, i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. |
| 148. |
FRU. ? Hans Rasmussens 5-gange-tipoldemor). |
|
| 149. |
J. NIELSEN MOGENSEN (Hans Rasmussens 5-gange-tipoldefar) blev født i Bakkebølle. |
| 150. |
FRU. ? (Hans Rasmussens 5-gange-tipoldemor). |
|
| 151. |
JENS MADSEN (Hans Rasmussens 5-gange-tipoldefar). Jens døde d. 19 August 1652 i Sct. Nicolaie sogn, København. |
| 152. |
ANE NIELSDATTER (Hans Rasmussens 5-gange-tipoldemor) blev født ca. 1625 som datter til Niels Aagesen og Dorthea Altewelt, som vist i slægtstræ 26. Ane døde ca. 1673, ca. 48 år gammel. |
|
| 153. |
PEDER MORTENSEN VEDSTED (Hans Rasmussens 5-gange-tipoldefar) blev født som søn til Morten Ibsen og Karen Jensdatter, som vist i slægtstræ 27. 'frA 0 ___ 1650 TIL 0 ___ 1667', var han ansat som Ridefodged,Rådmand, Borgmester i Nakskov. Peder Mortensen døde d. 23 August 1667 i Nakskov. Han blev begravet d. 28 August 1667 i Nakskov kirke. Notat: Peder Mortensen Vedsted Peder Mortensen havde været ridefoged på Halsted Kloster, før han 1650 blev rådmand og 1653 borgmester. Peder Mortensen blev i 1650 af Lensmanden "forordnet" til at være rådsmand i Nakskov, og at han til lensmanden aflagde ed. Et lille uddrag fra bogen om Nakskov. Under svenske krigen: Om aftenen traf kommandanten foran borgmester Peder Mortensens hus en skare bevæbnede borgere, Borgmestern erklærede, at borgerne og rådeet havde resolveret at overgive byen, da de hverken havde vand, brød eller øl. Kommandanten protesterede, me n borgmesteren svarede, at byen ikke vilde dele skøbne med Frederiksodde (Fredericia), og derfor havde de nu affattet deres beslutning på et papir med byens segl, der skulle sendes til svenskerne. I dokumentet, der blev oplæst for kommandanten , stod, at borgerne var utilfreds med dennes svar til trompeteren og begærede, at kongen af Sverige sendte dem en mand at forhandle med. Kommandanten talte dem hårdt til og sagde, at kongen havde venter, borgerne ville forsvare byen, og at de ik ke måtte hæfte en sådan skamplet på den og pådrage sig kongens vrede og straf. De svarede, at kongen var jo selv flygtet til Norge, så han havde intet at bebrejde dem. Kommandanten afviste dette skammelige rygte. Borgerne erklærede derefter , at de folk, de sendte ud, kun skulle udspejde fjendens styrke, og kun hvis de blev opsnappet, skulle de forevise papiret og bed om gunstig akkord. Kommandanten gik nu til borgmester Niels Nielsens hus, hvor kommissarius og en del af adelen va r forsamlet, men borgerne fulgte med og råbte stadig, at de ikke vilde ødelægges om de i Frederiksodde. Både kommandanten og oberst Both søgte forgæves at overtale dem. Da kommandanten sener kom til Hornværket, fandt han der en borgerskare, de r oprørsk havde hejst to store lygter. Efter ny skænderi gav han de deputerede, der skulle ud at rekognoscere, lov til at gå. Da de to officerer derefter forlod horværket, sagde oberst Both til kommandanten: "vi er forrådt, og jeg vil ikke bliv e her for at gå i svensk fangenskab. Jeg har tidliger fået ordre til at gå til mit regiment og er kun blevet her for at være dem til nytte. Nu beder jeg dem om at blive lukket ud, så jeg kan ride til mit regiment." Kommandanten gav ham tillade lse, og han red bort. Tidlig næste morgen kom den "falske" Severin Persson med nogle andre tilbage fra "rekognosceringen" og Skgre: "Fred! Fred! Fred! Vi har kysset den svenske konges hånd, og han har bevilget, hvad vi beder om, og vil kun besvær e os med en forsvargarde. Kommandanten, borgmestre og råd skal straks komme ud og afslutte akkorden." Derefter gik borgmestrene, præsten, medicus, kommissarius Erik Rosenkrands og et par andre straks ud for at bekræfte overgivelsen. Under svenskernes besættelsaf Nakskov i vinteren 1659-60: Navnlig i vinteren 1659-60 gik det stærkt ud over alle udhuse og tomme eller kun til dels beboede huse, idet svenskerne rev døre og vondueskarme af, opbrækkede gulve og nedrev lofter for at bruge træet til brædndsel. I skattebogen over den strak s efter indtagelsen pålignede brandskat er fopført, hvad skade ejendomme har lidt under belejringen. Det er gået værst ud over borgmester Peder Mortensens gård, der var den højst takserede i byen, den stod for 3140 rigsdaler, hvorfor den sle t ikke blev pålignet nogen brandskat, fem andre gårde havde ligeldes lidt så stor skade, at de blev helt fri for bandskat; ved to af dem tilføjes endog, at de er "ganske Ruineret". Om borgmester Peder Mortensen hedder det, at hans bedste og største formue bestod i hans to avlsgårde på landet, "som altsammen både med sæden på marken, heste, kvæg og al indehavende gods, bygninger og andet er blevet fjendens rov og bytte . På hans huse og ejendomme her i staden har han efter de otte mænds vurdering lidt skade for 3000 daler". Kilde: Kilde 147 (Erhverv). Rimelig pålidelig. |
| 154. |
ABIGAEL KNUDSDATTER LERCHE (Hans Rasmussens 5-gange-tipoldemor) blev født som datter til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. Abigael Knudsdatter døde ca. 1669 i Nakskov. |
|
| 155. |
RASMUS PEDERSEN (STEER) (Hans Rasmussens 7-gange-grandonkel) blev født som søn til Peder Olsen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 25. Rasmus Pedersen blev ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. Notat: Rasmus Pedersen (Steer) |
| 156. |
LAURIDS MORTENSEN VEDSTED (Hans Rasmussens 7-gange-grandonkel) blev født i Vedsted, Vensyssel som søn til Morten Ibsen og Karen Jensdatter, som vist i slægtstræ 27. FRA 0 ___ 1638 TIL 0 ___ 1666', var han ansat som Præst, Nakskov. Laurids Mortensen døde d. 27 Juni 1666 i Nakskov. Notat: Laurids Mortensen Vedsted Skrevet på præstetavle i Skt Nikolai kirke i Nakskov. XII Anno 1638 blev Magister Laurids Mortensen Vedsted af Vendsyssel udi Jylland kaldet fra hæderlig højlærd Mand D. Hans Resens hus i København, hvor han præceptorerede, til sognepræst i denne menighed, betjendte den i 28 år og var provst pãe a 4 år, skiltes herfra den 27. juni 1666. |
| 157. |
KAREN MORTENSDATTER (Hans Rasmussens 7-gange-grandtante) blev født som datter til Morten Ibsen og Karen Jensdatter, som vist i slægtstræ 27. |
| 158. |
SIDSEL KNUDSDATTER LERCHE (Hans Rasmussens 7-gange-grandtante) blev født ca. 1620 som datter til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. Sidsel Knudsdatter døde ca. 1670, ca. 50 år gammel, i Nysted. Notat: Sidsel Knudsdatter Lerche En anden af Provstens Døtre, Sidsel, var gift med en af Nysteds Bedsteborgere, Raadmand og Kirkeværge Mathias von Westen. En af Lysekronerne er en Gave fra ham. Han var Enkemand, da han ægtede Sidsel, og havde først været gift med Enken Mette Iver sdaatter, hvis salig Forhenværende, Hans Pedersen, ligeledes havde været Raadmand. Hvor mange Koner denne brave Borger har ekspederet, før han fik Mette, melder Historien intet om, Vi skulle senere se, at det var ganske almindeligt, at saavel Mæn d som Kvinder var gifte to eller flere Gange, og at baade Enker og Enkemænd synes at have været særlig efterstræbte som ¥gtemager. |
| 159. |
OLUF KNUDSEN LERCHE (Hans Rasmussens 7-gange-grandonkel) blev født ca. 1622 i Nysted som søn til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. Fra 0 ___ 1666 til 0 ___ 1682', var han ansat som Præst, provst i Nysted. Oluf Knudsen døde ca. 1682, ca. 60 år gammel, i Nysted. Notat: Oluf Knudsen Lerche Lysekronen næst Koret i Kirken. Anno 1703. Til Guds Huses Prydelse i Nysted og de her hvilende sal. Mennisker Hr. Oluf Knudsen Lerche, fordum Sogne-Præst her til Menigheden og Provst i Musse Herret samt hans kiære Hustru, den Dydefulde sal. Matron e Margrethe Jørgens Daatter Hichmand til Amindelse. Kilde: Kilde 8 (Erhverv). Rimelig pålidelig. |
| 160. |
JOHANNE KNUDSDATTER LERCHE (Hans Rasmussens 7-gange-grandtante) blev født d. 6 Maj 1631 i Nysted som datter til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. Johanne Knudsdatter døde d. 20 December 1677, i en alder af 46 år. Hun blev begravet d. 25 December 1677. Notat: Johanne Lerche Efter I N.' Død giftede Johanne L., der var født 1631, sig med Isebrand von Holten, (> 1685), Kgl. Toldskriver i Helsingør, men døde 4 Maanedsdagen efter Brylluppet D. 20 Dcbr. 1677. Hun var den 4de af I.v.H's 5 Hustruer. Paa Muren over den indlugte Stocl: Anno 1661 in Martis haver erlig og velacht Mand Ifver Nielsen, Raadmand her i Nyested med sin kiere Hustru Johanne Knuds Daatter Lerche ledet denne Kirches Renovering bekoste, Guds Huus til Beprydelse, Vennerne og Deres Børn til christlig Amindels e. Gou verlest die Seinen nicht. Det andet Kontrafej - paa højre Haand - fremstiller Iver Nielsen med Hustru og Børn. Han havde været Mundskænk hos Prins Christian og endte som Amtsskriver paa Aalholm samt Raadmand i Nysted og død 1666, samme Aar som hans gamle Svigerfader Provs t Lerche. Han var nemlig gift med dennes Datter Johanne, og var dette ¥gteskab, som kun varede i 5 Aar og 5 Uger, af Gud velsignet med otte Børn, 4 Sønner og 4 Døttre. De smaa, der ere saa morsomt opstillede paa Maleriet, se ogsaa noget tvilling-t villingagtige ud. Kilde: Kilde 8 (Fødsel). Rimelig pålidelig. |
| 161. |
BARN NR. 5 (Hans Rasmussens 7-gange-grandonkel) blev født som søn til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. |
| 162. |
BARN NR. 6 (Hans Rasmussens 7-gange-grandtante) blev født som datter til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. |
| 163. |
BARN NR. 7 (Hans Rasmussens 7-gange-grandonkel) blev født som søn til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. |
| 164. |
BARN NR. 8 (Hans Rasmussens 7-gange-grandtante) blev født som datter til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. |
| 165. |
BARN NR, 9 (Hans Rasmussens 7-gange-grandtante) blev født som datter til Knud Madsen Lerche og Sophie Antoniusdatter Bathe, som vist i slægtstræ 28. |
Generation af 6-gange-oldeforældre
| 166. |
PEDER OLSEN STAGE (Hans Rasmussens 6-gange-tipoldefar) blev født i Bakkebølle som søn til Ole Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 29. Peder Olsen var ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Peder Olsen døde ca. 1621 i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. Notat: Peder Olsen Stage |
| 167. |
FRU. ? Hans Rasmussens 6-gange-tipoldemor). |
|
| 168. |
NIELS AAGESEN (Hans Rasmussens 6-gange-tipoldefar). |
| 169. |
DORTHEA ALTEWELT (Hans Rasmussens 6-gange-tipoldemor) blev født ca. 1600 som datter til Jørgen Altewelt og Kirsten Albertsdatter, som vist i slægtstræ 30. Dorthea døde ca. 1690, ca. 90 år gammel. |
|
| 170. |
MORTEN IBSEN (Hans Rasmussens 6-gange-tipoldefar) blev født ca. 1654 som søn til Jep Mortensen, som vist i slægtstræ 24. Morten var ansat som Fæstebonde i Vedsted. |
| 171. |
KAREN JENSDATTER (Hans Rasmussens 6-gange-tipoldemor) blev født ca. 1647 som datter til Jens Pedersen, som vist i slægtstræ 31. |
|
| 172. |
KNUD MADSEN LERCHE (Hans Rasmussens 6-gange-tipoldefar) blev født d. 8 Februar 1593 i Nyborg som søn til Mads Jepsen Lerche og Sidsel Knudsdatter, som vist i slægtstræ 32. Han blev døbt d. 8 Marts 1593, som spædbarn, i Nyborg. Fra 0 ___ 1618 til 0 ___ 1666', var han ansat som Provst, sognpræst i Nysted. Knud Madsen døde d. 26 Februar 1666, i en alder af 73 år, i Nysted. Knud Madsen blev begravet d. 2 Marts 1666 i Under gulvet i Nysted kirke. Notat: Knud Madsen Lerche Magister, sognepræst i Nysted 1618 -66, provst samme sted. Rhode I S. 380."Mag. Knud Lerche, en af Danmarks mest ansete Gejstlige paa sin Tid. Tog som Deputeret for disse Øers Gejstlighed endog vigtig del i Forhandlingerne om Enevolds-magtens Indførelse. Han er født i Nyborg 8 Febr. 1593, hvor Fadere n en formuende og anset Mand, var Borgmester.Han rejste udenlands i sine unge Aar og var 1616 i Wittenberg. En meget kort Tid var han rektor i Landskrona. Kaldet til Nysted 1618, blev han Provst 1623 og døde d. 26. Febr. 1666. Provst Lerche var gift med Sophie Antoaiidatter Bathe, f. 1600 ? 1653 *, der døde 1653 og saa 9 Børn, 40 Børnebørn og 1 Barnebarnsbarn. Sønnen Ole, født 1622, blev hans Efterfølger i Nysted. Datteren Sidsel Lerche blev gift med Raadmand Mathias vo n Westen i Nysted, 1663 hafver M. Knud Lerche Provist og Sogne-Præst i Nyested i hans Alders 70 Aar ladet denne Tafle bekoste, og efter sin sl. Hustrues Sophia Bathe dødelig Afgang opsæatte i Kirken til Beprydelse, Deres Børn og Venner til Ihukommelse. Gud saml e vi alle i det ævige Lif. Aman. Under Maleriet er ophængt en Messingplade, der 1744 fandtes i hans Begravelse i Koret. Paa denne Kisteplade følgende Indskrift: Her hviler den Hæderlige og Høylærde Mand Sl. M. Knud Lerche, føed i Nyborg 8 Februari 1593, kaldet til Sogne-Præst i Nysted Dom. 12 Trinit, som var d. 23 August 1618. Blef Proust 15 Maii 1623. Døde 26 Febr. 1666 i sit Alderi 74 Aar. Hafde 9 Børn , 40 Børne-Børn og 1 Barnebarns-Barn. Gud give han en glædelig Opstandelse paa Domme-Dag. Begravelserne under Kirkegulvet. I Koret: Knud Madtzen Lerche, Provsit og Sognepræst hensov i Herren Anno 1666, 74 Aar gammel. Og hans Hustru Sophia Anthonii Daatter Bathe, som døde Ao 1653, 53 Aar gammel. Den sidste indsatte i denne Begravelse var sal. Karen Lerche, Provst Peder Bøgvads Efterladte, død 28. Jan. 1744. Paa en anden Sten læses saameget: Herunder hviler Johanne Knuds Daatter og Anthonine Knudsen Lerche, som var Mester Knud Lershes, Sognepræst i Nysted og Sophie Bathes Børn. Oppe i Koret hænger to fortræffelige Portrættebilleder med Legemstore Figurer. Maleriet til venstre forestiller den hæderlige og højlærde Mand Mag. Knud Matzen Lerche, Provst (S. 261) og Sognepræst i Nysted i 48 Aar, født 1593 og død 1666 i sin Al ders 74de Aar, og hans Hustru Sophie Anthoniidaatter Bathe, død Anno 1653, 53 Aar gammel. En rigtig gammel Kraftkarl ser han ud til at have været, Hr. Knud. Han har sikkert kunne slaa et mægtigt Slag i Prædikestolen, naar han tordnede imod Papiste rne og al deres Vranglære, Trolddom og Hekseri; ret en Type paa disse djærve, robuste Præsteskikkelser fra det 17ne Aarhundrede. Myndig har han sikkert været og ikke til at spøge med i alvorlige Sager; men alligevel ser han mig nok ud til at hav e kunnet goutere en drøj Spøg og til at have kunnet gøre Besked ved et godt Bord og en Kande Vin. åØåDer er Knud Lerches store Ligsten, der er flyttet ud og stillet op ad det Pappenheimske Kapel. Kilde: Kilde 9 (Begravelse). Rimelig pålidelig. |
| 173. |
SOPHIE ANTONIUSDATTER BATHE (Hans Rasmussens 6-gange-tipoldemor) blev født ca. 1600 som datter til Anthonius Bathe og Sara Oberberg, som vist i slægtstræ 33. Sophie Antoniusdatter døde ca. 1653, ca. 53 år gammel, i Nysted. Notat: Sophie Antoniusdatter Bathe Provst Lerche var gift med Sophie Antoaiidatter Bathe, f. 1600 ? 1653 *, der døde 1653 og saa 9 Børn, 40 Børnebørn og 1 Barnebarnsbarn. Sønnen Ole, født 1622. |
|
| 174. |
JEPPE OLSEN STAGE (Hans Rasmussens 8-gange-grandonkel) blev født som søn til Ole Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 29. Jeppe Olsen blev ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. Følgende information er også registreret for Jeppe Olsen: Tilknytning til Maren Hansdatter (vidne til begivenhed 1342). Notat: Jeppe Olsen Stage |
| 175. |
MADS OLSEN STAGE (Hans Rasmussens 8-gange-grandonkel) blev født i Bakkebølle som søn til Ole Pedersen Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 29. Mads Olsen blev ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. Notat: Mads Olsen Stage |
| 176. |
CORNELIUS LERCHE TIL AASMARKE (Hans Rasmussens 8-gange-grandonkel) blev født ca. 1618 i Nyborg som søn til Peder Nielsen og Sidsel Knudsdatter. Cornelius Lerche Til var ansat som Etatsråd, stiftamtmand over Lolland-Falser.. Cornelius Lerche Til døde d. 3 Januar 1681, ca. 62 år gammel, i Lolland - Falster. Notat: Cornelius Lerche til Aasmarke Etatsraad Cornelius Lerche til Aasmarke, født i Nyborg 1618. Corn. Lerche var søn af Sidsel Knudsdatter og Borgmester Peder Nielsen i Nyborg. Han købte Aasmarke af Christoffer Urne, blev adlet 1660, Stiftamtmand over Lolland-Falster s.A., døde 168 1. Corn. L's Datter Sophie Lerche gift med Gehemeraad Eggert Christopher v. Knudt fik som Enke 1714 Aasmarke oprettet til Grevskabet Knuthenborg. |
Generation af 7-gange-oldeforældre
| 177. |
OLE PEDERSEN STAGE (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldefar) blev født i Bakkebølle som søn til Peder Stage og Fru. ?, som vist i slægtstræ 25. Ole Pedersen blev ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. Notat: Ole Pedersen Stage |
| 178. |
FRU. ? (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldemor). |
|
| 179. |
JøRGEN ALTEWELT (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldefar) blev født ca. 1570. Jørgen var ansat som Borger i Roskilde. Jørgen døde ca. 1610, ca. 40 år gammel, i Roskilde. |
| 180. |
KIRSTEN ALBERTSDATTER (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldemor) blev født som datter til Albert Hansen og Kirstine Rasmusdatter, som vist i slægtstræ 34. |
|
| 181. |
JEP MORTENSEN (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldefar) blev født ca. 1579. |
|
| 182. |
JENS PEDERSEN (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldefar) blev født som søn til Peder Jensen, som vist i slægtstræ 35. |
|
| 183. |
MADS JEPSEN LERCHE (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldefar) blev født ca. 1560 som søn til Jep Lerche og Maren ?, som vist i slægtstræ 28. Mads Jepsen var ansat som Købmand, borgmester i Nyborg. Mads Jepsen døde ca. 1650, ca. 90 år gammel, i Nyborg. |
| 184. |
SIDSEL KNUDSDATTER (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldemor) blev født ca. 1574. Sidsel døde ca. 1648, ca. 74 år gammel. (Sidsel giftede sig to gange. Hun blev gift med Mads Jepsen Lerche og Peder Nielsen.) |
|
| 185. |
PEDER NIELSEN (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldemors ægtemand). Peder blev ansat som Borgmester i Nyborg. |
|
| 186. |
ANTHONIUS BATHE (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldefar) blev født ca. 1560 som søn til Anthonius Bathe og Abigael Bonifaciudatter Loir, som vist i slægtstræ 28. Anthonius var ansat som Livlæge i Nykøbing Falster. Anthonius døde d. 16 Juni 1602, ca. 41 år gammel, i Nykøbing Falster. Han blev begravet d. 21 Juni 1602 i Nykøbing, Falster. Notat: Anthonius Bathe Død af pest 12 juni 1602. |
| 187. |
SARA OBERBERG (Hans Rasmussens 7-gange-tipoldemor) blev født ca. 1570 som datter til Hercules Oberberg, som vist i slægtstræ 36. Sara døde d. 16 Juni 1602, ca. 31 år gammel, i Nykøbing F. H un blev begravet d. 21 Juni 1602 i Nykøbing Falster. Notat: Sara Oberberg Død af pest 12 juni 1602 vistnok en Datter af Enkedronning Sophies Hofxxxxxx (fra 1594) Anton og Sara Oberberg, der begge døde i Nykøbing F. d. 12 Juni 1602 (af Pest?). Med.-hist. Meddelelser af K. Carøe Ugeskrift af Læger 1908. N. 50. S 1440. |
|
| 188. |
JOHANNES OBERBERG (Hans Rasmussens 9-gange-grandonkel) blev født som søn til Hercules Oberberg, som vist i slægtstræ 36. |
Generation af 8-gange-oldeforældre
| 189. |
PEDER STAGE (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldefar) blev født ca. 1513 i Bakkebølle. Peder var ansat som Gårdmand i Bakkebølle. Han blev begravet i Vordingborg gamle kirkegård, Vordingborg landsogn. Notat: Peder Stage. Oplysninger er fra mandtalsliste og landgildeliste 1513 ved C2's overtagelse af kongemagten. Ud fra slægtens videre forløb må vi antage, at Peder Stage i 1513 var en ung mand. Ud fra kendskabet til almindelig navneskik må vi også antage , at en eventuelt senere Peder Stage må være sønnesøn af denne Peder Stage. En sådan træffer vi lensregnskaberne som en ældre mand, gårdmand på nr. 10-3 i Bakkebølle i 1609, Peder Olsen Stage. Det ukendte, men sikre mellemled, må ud fra ovenstående være en Ole Pedersen Stage, der ud fra kendskabet til slægtens videre gang med stor sandsynlighed kan placeres som gårdmand på nr. 4-5 i Bakkebølle ca. 1540-70. |
| 190. |
FRU. ? (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldemor). |
|
| 191. |
ALBERT HANSEN (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldefar) blev født ca. 1550 som søn til Hans Albertsen og Karen Andersdatter Ljung, som vist i slægtstræ 37. Albert var ansat som Biskop i Århus. Albert døde ca. 1593, ca. 43 år gammel, i Århus. |
| 192. |
KIRSTINE RASMUSDATTER (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldemor) blev født ca. 1555 som datter til Rasmus Hansen, som vist i slægtstræ 30. |
|
| 193. |
PEDER JENSEN (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldefar) blev født som søn til Jep Andersen Munk, som vist i slægtstræ 38. |
|
| 194. |
JEP LERCHE (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldefar) blev født ca. 1520 som søn til Jens Pedersen og Johanne Ugla. Fra 0 ___ 1579 til 0 ___ 1592', var han ansat som Herredsfoged, bonde i Havndrup. Jep døde ca. 1592, ca. 72 år gammel. |
| 195. |
MAREN ? (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldemor). |
|
| 196. |
ANTHONIUS BATHE (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldefar) blev født ca. 1525. Anthonius var ansat som Apoteker i Haderslev. Anthonius døde d. 17 Marts 1595, ca. 69 år gammel, i Haderslev. Han blev begravet d. 21 Marts 1595 i Haderslev. (Anthonius giftede sig to gange. Han blev gift med Abigael Bonifaciudatter Loir og Mette Schumacher.) Kilde: Kilde 9 (Begravelse). Rimelig pålidelig. |
| 197. |
ABIGAEL BONIFACIUDATTER LOIR (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldemor) blev født ca. 1530 som datter til Bonifacius Loir. Abigael Bonifaciudatter døde ca. 1570, ca. 40 år gammel, i Haderslev, Jylland. (Abigael Bonifaciudatter giftede sig to gange. Hun blev gift med Jacob Hasebart og Anthonius Bathe.) |
|
| 198. |
METTE SCHUMACHER (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldefars hustru) blev født ca. 1550. Mette døde mellem 0 ___ 1600 og 0 ___ 1620'. |
|
| 199. |
JACOB HASEBART (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldemors ægtemand) blev født mellem 0 ___ 1500 og 0 ___ 1520'. Jacob var ansat som Livlæge hos Chr. III. Jacob døde ca. 1556. Kilde: Kilde 9 (Erhverv). Rimelig pålidelig. |
|
| 200. |
HERCULES OBERBERG (Hans Rasmussens 8-gange-tipoldefar) blev født ca. 1557. Hercules var ansat som Bygmester. Hercules døde ca. 1602, ca. 45 år gammel. |
|
Generation af 9-gange-oldeforældre
| 201. |
HANS ALBERTSEN (Hans Rasmussens 9-gange-tipoldefar) blev født ca. 1525 som søn til Albert Reynold og N.N. Esbernsdatter, som vist i slægtstræ 34. Hans var ansat som Biskop i København. Hans døde ca. 1569, ca. 44 år gammel, i København. |
| 202. |
KAREN ANDERSDATTER LJUNG (Hans Rasmussens 9-gange-tipoldemor) blev født ca. 1530 som datter til Anders Jensen Ljung og Christine ?, som vist i slægtstræ 34. |
|
| 203. |
RASMUS HANSEN (Hans Rasmussens 9-gange-tipoldefar) blev født ca. 1520. Rasmus var ansat som Borger i Slagelse. Rasmus døde i Slagelse. |
|
| 204. |
JEP ANDERSEN MUNK (Hans Rasmussens 9-gange-tipoldefar) blev født som søn til Anders Munk Klement og Anne Andersdatter Kjærulf, som vist i slægtstræ 39. |
|
| 205. |
JENS PEDERSEN (Hans Rasmussens 9-gange-tipoldefar). |
| 206. |
JOHANNE UGLA (Hans Rasmussens 9-gange-tipoldemor). |
|
| 207. |
BONIFACIUS LOIR (Hans Rasmussens 9-gange-tipoldefar) blev født mellem 0 ___ 1500 AND 0 ___ 1510'. |
|
Generation af 10-gange-oldeforældre
| 208. |
ALBERT REYNOLD (Hans Rasmussens 10-gange-tipoldefar) blev født ca. 1495. Albert var ansat som Skrædder i Helsingør. Albert døde i Helsingør. |
| 209. |
N.N. ESBERNSDATTER (Hans Rasmussens 10-gange-tipoldemor) blev født som datter til Esbern Jensen. |
|
| 210. |
ANDERS JENSEN LJUNG (Hans Rasmussens 10-gange-tipoldefar) blev født ca. 1490 som søn til Jens Ljung. Anders Jensen var ansat som Provst. Anders Jensen døde ca. 1555, ca. 65 år gammel. |
| 211. |
CHRISTINE ? (Hans Rasmussens 10-gange-tipoldemor). |
|
| 212. |
ANDERS MUNK KLEMENT {I3951} (Hans Rasmussens 10-gange-tipoldefar) blev født som søn til Klement Andersen, som vist i slægtstræ 38. |
| 213. |
ANNE ANDERSDATTER KJÆRULF (Hans Rasmussens 10-gange-tipoldemor) blev født som datter til Anders Andersen Kjærulf, som vist i slægtstræ 40. |
|
Generation af 11-gange-oldeforældre
| 214. |
ESBERN JENSEN (Hans Rasmussens 11-gange-tipoldefar) blev født ca. 1470. |
|
| 215. |
JENS LJUNG (Hans Rasmussens 11-gange-tipoldefar). Jens blev ansat som Borger i Malmø. |
|
| 216. |
KLEMENT ANDERSEN (Hans Rasmussens 11-gange-tipoldefar). |
|
| 217. |
ANDERS ANDERSEN KJÆRULF (Hans Rasmussens 11-gange-tipoldefar) blev født som søn til Anders Pedersen, som vist i slægtstræ 41. |
|
Generation af 12-gange-oldeforældre
| 218. |
ANDERS PEDERSEN (Hans Rasmussens 12-gange-tipoldefar) blev født ca. 1433 som søn til Anders Ulf, som vist i slægtstræ 42. |
|
Generation af 13-gange-oldeforældre
| 219. |
ANDERS ULF (Hans Rasmussens 13-gange-tipoldefar) blev født som søn til Anders Nielsen Due og N. N. Jensdatter Galen, som vist i slægtstræ 43. |
|
| 220. |
PEDER ANDERSEN DUE (Hans Rasmussens 15-gange-grandonkel) blev født som søn til Anders Nielsen Due og N. N. Jensdatter Galen, som vist i slægtstræ 43. |
Generation af 14-gange-oldeforældre
| 221. |
ANDERS NIELSEN DUE (Hans Rasmussens 14-gange-tipoldefar) blev født ca. 1300 i Sjælland som søn til Niels Andersen Due og Eline Jensdatter Cappelgaard, som vist i slægtstræ 44. Ca. 1330, ca. 30 år gammel, var han ansat som Godsejer, Ridder, Skabersø. Anders Nielsen døde ca. 1366, ca. 66 år gammel, i Ingelstorp, Sverige. |
| 222. |
N. N. JENSDATTER GALEN (Hans Rasmussens 14-gange-tipoldemor) blev født som datter til Jens Nielsen Galen og Christine ?, som vist i slægtstræ 45. N. N. Jensdatter døde ca. 1320. |
|
| 223. |
JENS NIELSEN DUE (Hans Rasmussens 16-gange-grandonkel) blev født ca. 1310 som søn til Niels Andersen Due og Eline Jensdatter Cappelgaard, som vist i slægtstræ 44. Jens Nielsen var ansat som Ridder til Tessebølle. Jens Nielsen døde ca. 1365, ca. 55 år gammel. Han blev begravet i Herfølge kirke, Præstø amt. |
| 224. |
PEDER DUE (Hans Rasmussens 16-gange-grandonkel) blev født som søn til Niels Andersen Due og Eline Jensdatter Cappelgaard, som vist i slægtstræ 44. |
Generation af 15-gange-oldeforældre
| 225. |
NIELS ANDERSEN DUE (Hans Rasmussens 15-gange-tipoldefar) blev født ca. 1255 i Tubetorp, Smørum, København, Danmark som søn til Anders Nielsen Due og Cecilie Tokesdatter (Saltensee Af Tystofte), som vist i slægtstræ 46. Niels Andersen var ansat som Godsejer, Ridder, Hovedsmand. Niels Andersen døde ca. 1332, ca. 77 år gammel. |
| 226. |
ELINE JENSDATTER CAPPELGAARD (Hans Rasmussens 15-gange-tipoldemor). |
|
| 227. |
JENS NIELSEN GALEN (Hans Rasmussens 15-gange-tipoldefar) blev født som søn til Niels Erlandsen Galen og Elisabeth Pedersdatter Ulfeldt, som vist i slægtstræ 47. Jens Nielsen var ansat som Nèasbyholm. Jens Nielsen døde ca. 1320. |
| 228. |
CHRISTINE ? (Hans Rasmussens 15-gange-tipoldemor). |
|
Generation af 16-gange-oldeforældre
| 229. |
ANDERS NIELSEN DUE (Hans Rasmussens 16-gange-tipoldefar) blev født ca. 1225 i Roskilde, Danmark som søn til Niels Alexandersen Falster, som vist i slægtstræ 48. Fra 0 ___ 1267 til 0 ___ 1285', var han ansat som Ridder, Tystofte. Anders Nielsen døde ca. 1285, ca. 60 år gammel. |
| 230. |
CECILIE TOKESDATTER (SALTENSEE AF TYSTOFTE) (Hans Rasmussens 16-gange-tipoldemor) blev født ca. 1230 i Tystofte som datter til Toke Saltensee Af Tystofte og Magrethe Olufsdatter Glug, som vist i slægtstræ 49. |
|
| 231. |
NIELS ERLANDSEN GALEN (Hans Rasmussens 16-gange-tipoldefar) blev født ca. 1251 som søn til Erland ? og Cecilie Herlogsdatter Galen, som vist i slægtstræ 50. Niels Erlandsen døde ca. 1285, ca. 34 år gammel, i Skåne. |
| 232. |
ELISABETH PEDERSDATTER ULFELDT (Hans Rasmussens 16-gange-tipoldemor) blev født som datter til Peder Strangesen Ulfeldt og Ingeborg Esbernsdatter Snare, som vist i slægtstræ 51. |
|
| 233. |
ELISABETH NIELSDATTER FALSTER (Hans Rasmussens 18-gange-grandtante) blev født ca. 1224 som datter til Niels Alexandersen Falster, som vist i slægtstræ 48. |
| 234. |
ESTRID NIELSDATTER (Hans Rasmussens 18-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Alexandersen Falster, som vist i slægtstræ 48. |
| 235. |
GUNHILD NIELSDATTER (Hans Rasmussens 18-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Alexandersen Falster, som vist i slægtstræ 48. |
| 236. |
N.N. NIELSDATTER (Hans Rasmussens 18-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Alexandersen Falster, som vist i slægtstræ 48. |
| 237. |
INGEFRED NIELSDATTER (Hans Rasmussens 18-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Alexandersen Falster, som vist i slægtstræ 48. |
| 238. |
N.N. NIELSDATTER (Hans Rasmussens 18-gange-grandtante) blev født som datter til Niels Alexandersen Falster, som vist i slægtstræ 48. |
| 239. |
IVER TOKENSEN SALTENSEE (Hans Rasmussens 18-gange-grandonkel) blev født ca. 1220 som søn til Toke Saltensee Af Tystofte og Magrethe Olufsdatter Glug, som vist i slægtstræ 49. Iver Tokensen var ansat som Ridder og Rigsmarsk. Iver Tokensen døde ca. 1270, ca. 50 år gammel, i Nyborg by og sogn, Svenborg. |
| 240. |
PEDER ERLANDSEN (Hans Rasmussens 18-gange-grandonkel) blev født som søn til Erland ? og Cecilie Herlogsdatter Galen, som vist i slægtstræ 50. Peder døde ca. 1062. |
| 241. |
HELENA PEDERSDATTER ULFELDT (Hans Rasmussens 18-gange-grandtante) blev født som datter til Peder Strangesen Ulfeldt og Ingeborg Esbernsdatter Snare, som vist i slægtstræ 51. Helena Pedersdatter blev ansat som Dranning af Danmark. |
Generation af 17-gange-oldeforældre
| 242. |
NIELS ALEXANDERSEN FALSTER (Hans Rasmussens 17-gange-tipoldefar) blev født ca. 1200 som søn til Aleksander Pedersen Due Til Borup og Margrethe ?, som vist i slægtstræ 52. Niels Alexandersen var ansat som Kongelig Staldmester. Niels Alexandersen døde ca. 1268, ca. 68 år gammel. |
|
| 243. |
TOKE SALTENSEE AF TYSTOFTE (Hans Rasmussens 17-gange-tipoldefar) blev født ca. 1190 i Tystofte. Toke Saltensee Af døde ca. 1252, ca. 62 år gammel. |
| 244. |
MAGRETHE OLUFSDATTER GLUG (Hans Rasmussens 17-gange-tipoldemor) blev født ca. 1190 i Bavelse sogn, Præstø, Danmark. Magrethe Olufsdatter døde ca. 1277, ca. 87 år gammel, i Sorø Klosterkirke, Sorø. |
|
| 245. |
ERLAND ? (Hans Rasmussens 17-gange-tipoldefar). Erland var ansat som Ridder. Erland døde i 1226 i Kamp for kongen. |
| 246. |
CECILIE HERLOGSDATTER GALEN (Hans Rasmussens 17-gange-tipoldemor). |
|
| 247. |
PEDER STRANGESEN ULFELDT (Hans Rasmussens 17-gange-tipoldefar) blev født ca. 1170 i Kalundborg sogn, Holbæk amt som søn til Strange Den Unge, som vist i slægtstræ 53. Peder Strangesen var ansat som Landsmann, Stormann, dansk Høvding. Peder Strangesen døde ca. 1241, ca. 71 år gammel, i Ribe. |
| 248. |
INGEBORG ESBERNSDATTER SNARE (Hans Rasmussens 17-gange-tipoldemor) blev født i Fjenneslev sogn, Sorø som datter til Esben Snare Hvid og Helene Guttormsdatter, som vist i slægtstræ 47. Ingeborg Esbernsdatter døde ca. 1267 i Hedeby, Slesvig Tyskland. |
|
| 249. |
ABSALON RÈOD Hans Rasmussens 19-gange-grandonkel) blev født som søn til Aleksander Pedersen Due Til Borup og Margrethe ?, som vist i slægtstræ 52. |
| 250. |
ALEXANDER ALEXANDERSEN (Hans Rasmussens 19-gange-grandonkel) blev født som søn til Aleksander Pedersen Due Til Borup og Margrethe ?, som vist i slægtstræ 52. |
| 251. |
GRO STRANGESDATTER ULFELDT (Hans Rasmussens 19-gange-grandtante) blev født ca. 1170 som datter til Strange Den Unge, som vist i slægtstræ 53. Gro Strangesdatter var ansat som Marskal. |
Generation af 18-gange-oldeforældre
| 252. |
ALEKSANDER PEDERSEN DUE TIL BORUP (Hans Rasmussens 18-gange-tipoldefar) blev født som søn til Peder Pedersen og Ingefred Assersdatter, som vist i slægtstræ 54. mellem 0 ___ 1185 og 0 ___ 1201', var han ansat som Korsridder, dansk kriger, Borup. |
| 253. |
MARGRETHE ? (Hans Rasmussens 18-gange-tipoldemor). |
|
| 254. |
STRANGE DEN UNGE (Hans Rasmussens 18-gange-tipoldefar) blev født ca. 1140. Strange Den døde i 116, ca. -1024 år gammel. Han blev begravet i Kongelig Marskal. |
|
| 255. |
ESBEN SNARE HVID (Hans Rasmussens 18-gange-tipoldefar) blev født d. 3 Oktober 1128 i Fjenneslev sogn, Sorø. Esben Snare var ansat som Høvding, Hærfører. Esben Snare døde ca. 1204, ca. 75 år gammel, i Sæbygård, Sæby sogn, Holbæk. |
| 256. |
HELENE GUTTORMSDATTER (Hans Rasmussens 18-gange-tipoldemor) blev født ca. 1175 som datter til Guttorm ?. Helene døde ca. 1211, ca. 36 år gammel. |
|
| 257. |
ASSER PEDERSEN (Hans Rasmussens 20-gange-grandonkel) blev født som søn til Peder Pedersen og Ingefred Assersdatter, som vist i slægtstræ 54. |
Generation af 19-gange-oldeforældre
| 258. |
PEDER PEDERSEN (Hans Rasmussens 19-gange-tipoldefar) blev født før 1130 som søn til Peder Bodilsen og Una ?, som vist i slægtstræ 52. Peder døde efter 1157, ældre end 27 år. |
| 259. |
INGEFRED ASSERSDATTER (Hans Rasmussens 19-gange-tipoldemor) blev født som datter til Asser Rig (Hvide) og Inger Eriksdatter, som vist i slægtstræ 55. |
|
| 260. |
GUTTORM ? (Hans Rasmussens 19-gange-tipoldefar) blev født ca. 1150. Guttorm var ansat som Jarl af Sverige. |
|
| 261. |
ABSALON ? (Hans Rasmussens 21-gange-grandonkel) blev født i 128 som søn til Asser Rig (Hvide) og Inger Eriksdatter, som vist i slægtstræ 55. Absalon døde d. 21 Marts 1201, ca. 1072 år gammel. |
| 262. |
ESBERN SNARE (Hans Rasmussens 21-gange-grandonkel) blev født ca. 1127 som søn til Asser Rig (Hvide) og Inger Eriksdatter, som vist i slægtstræ 55. |
Generation af 20-gange-oldeforældre
| 263. |
PEDER BODILSEN (Hans Rasmussens 20-gange-tipoldefar). |
| 264. |
UNA ? (Hans Rasmussens 20-gange-tipoldemor). |
|
| 265. |
ASSER RIG (HVIDE) (Hans Rasmussens 20-gange-tipoldefar) blev født som søn til Skjalm Hvide og Signe ?, som vist i slægtstræ 54. Asser Rig døde ca. 1151 i Sorø kirke. |
| 266. |
INGER ERIKSDATTER (Hans Rasmussens 20-gange-tipoldemor) blev født som datter til Erik Jarl Af Falster og Cecilie Knudsdatter Af Danmark, som vist i slægtstræ 56. Inger døde ca. 1157. |
|
| 267. |
KARL AF HALLAND (Hans Rasmussens 22-gange-grandonkel) blev født ca. 1152 som søn til Erik Jarl Af Falster og Cecilie Knudsdatter Af Danmark, som vist i slægtstræ 56. |
| 268. |
KNUD ERIKSEN (Hans Rasmussens 22-gange-grandonkel) blev født som søn til Erik Jarl Af Falster og Cecilie Knudsdatter Af Danmark, som vist i slægtstræ 56. |
Generation af 21-gange-oldeforældre
| 269. |
SKJALM HVIDE (Hans Rasmussens 21-gange-tipoldefar). Skjalm var ansat som Høvedsmand på Rèugen. Skjalm døde ca. 1113. |
| 270. |
SIGNE ? (Hans Rasmussens 21-gange-tipoldemor). |
|
| 271. |
ERIK JARL AF FALSTER (Hans Rasmussens 21-gange-tipoldefar). mellem 0 ___ 1131 og 0 ___ 1145', var han ansat som Jarl af Falster. |
| 272. |
CECILIE KNUDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 21-gange-tipoldemor) blev født som datter til Knud IV D. Hellige og Adele Af Flandern, som vist i slægtstræ 57. |
|
| 273. |
CARL DEN DANSKE (Hans Rasmussens 23-gange-grandonkel) blev født ca. 1075 som søn til Knud IV D. Hellige og Adele Af Flandern, som vist i slægtstræ 57. Carl Den døde d. 2 Marts 1127, ca. 51 år gammel. |
| 274. |
INGRID KNUDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 23-gange-grandtante) blev født som datter til Knud IV D. Hellige og Adele Af Flandern, som vist i slægtstræ 57. |
Generation af 22-gange-oldeforældre
| 275. |
KNUD IV D. HELLIGE (Hans Rasmussens 22-gange-tipoldefar) blev født ca. 1043 som søn til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Fra 0 ___ 1080 til 0 ___ 1086', var han ansat som Konge i Danmark. mellem 0 ___ 1074 og 0 ___ 1080', var han ansat som Jarl i Danmark. Knud IV D. døde d. 10 Juli 1086, ca. 43 år gammel, i Myrdet i St. ALbans kirke i Odense. Følgende information er også registreret for Knud IV D.: Beskrivelse: Helgen i 1101 ca. 1101, ca. 58 år gammel. Notat: Knud IV d. Hellige Knut den helige, dèod 1086, dansk kung 1080-86, son till Sven Estridsson. Knut hèavdade kungamakten och gynnade kyrkan, bl.a. med donationer till Lunds domkyrka. De èokade pålagorna ledde dock till missnèoje, och han drèaptes av upprorsmèan i S:t Albans kyrka i Odense. Han helgonfèorklarades 1101. Knut var gift med Edela av Flandern, som senare gifte om sig 1092 med greve Roger av Sicilien. Kilde: Kilde 143 (Beskrivelse i 1101). Rimelig pålidelig. |
| 276. |
ADELE AF FLANDERN (Hans Rasmussens 22-gange-tipoldemor) blev født ca. 1065 som datter til Robert Der Friese Af Flandern og Gertrud Af Sachsen, som vist i slægtstræ 56. Adele Af døde ca. 1109, ca. 44 år gammel. (Adele Af giftede sig to gange. Hun blev gift med Knud IV D. Hellige og Roger Av Sicilien.) |
|
| 277. |
ROGER AV SICILIEN (Hans Rasmussens 22-gange-tipoldemors ægtemand). Roger Av blev ansat som Greve på Sicilien. |
|
| 278. |
SIGRID AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandtante) blev født ca. 1060 som datter til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 279. |
KNUD MAGNUS AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1060 som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 280. |
THORGILS AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1060 som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 281. |
NIELS AF DANMARK { (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1064 som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. Fra 0 ___ 1103 til 0 ___ 1134', var han ansat som Konge. Niels Af døde d. 25 Juni 1134, ca. 69 år gammel. |
| 282. |
INGERID AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandtante) blev født ca. 1065 som datter til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 283. |
SVEND AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1066 som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. Svend Af døde ca. 1097, ca. 31 år gammel. |
| 284. |
SIGURD AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 285. |
GUTTORM AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 286. |
EYMUND AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 287. |
ULV AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født som søn til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 288. |
RAGNHILD AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandtante) blev født som datter til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 289. |
HELENE AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandtante) blev født som datter til Svend Estridsen og Thora Thorbergsdatter. |
| 290. |
THORGILS AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1040 som søn til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Fra 0 ___ 1074 til 0 ___ 1080', var han ansat som Konge af Danmark. Thorgils Af døde d. 17 April 1080, ca. 39 år gammel. |
| 291. |
HARALD 3. HEN (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1040 som søn til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Harald 3. døde ca. 1080, ca. 40 år gammel. Notat: Harald 3. Hen (1074 - 1080) Født: ca. 1040 Død: 1080 Biografi Haralds tilnavn Hâen, betyder noget i retningen af blød sten, og ifølge historieskriveren Sven Aggesen skulle det hentyde til kongens bløde sindelag. Det hang sikkert sammen med det løfte, han i følge overleveringen gav på det stormandsmøde, hvo r han blev kåret som konge. Her lovede han nemlig at ville overholde de eksisterende love, respektere stormændenes rettigheder og ikke komme med alt for mange nymodens love. Det er tænkeligt, at det var disse løfter, der rent faktisk skaffede ha m kongeposten. Det ser ud som om, Harald fortsatte den kirkepolitiske linie, som hans far havde lagt, og han stod da også generelt på god fod med kirken. Blandt andet greb Paven ind til fordel for Harald, da nogle af kongens brødre søgte at fê a den norske konge Olaf Kyrre til at hjælpe sig med at dele riget mellem dem. En af de store ting, som Harald nåede at udrette, inden han døde i 1080 var, at han for alvor fik gennemført et kongeligt monopol på at fremstille mønter. Begivenheder 1075 Pave Gregor 7. lover snarlig oprettelse af dansk ærkebispedømme. 1078 Gregor 7. advarer den norske konge mod at støtte kongens utilfredse halvbrødre. Slægtsgeografi Gift med: Margrethe. Far: Sven 2. Estridsen |
| 292. |
BENEDIKT AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandtante) blev født ca. 1048 som datter til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Benedikt Af døde d. 10 Juli 1086, ca. 38 år gammel. |
| 293. |
BJøRN AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1050 som søn til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Bjørn Af døde ca. 1100, ca. 50 år gammel. |
| 294. |
OLUF 1. HUNGER AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1052 som søn til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Fra 0 ___ 1086 til 0 ___ 1095', var han ansat som Konge. Oluf 1. Hunger Af døde d. 18 August 1095, ca. 43 år gammel. |
| 295. |
SVEND AF DANMARK (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1053 som søn til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Svend Af var ansat som Prins. Svend Af døde ca. 1097, ca. 44 år gammel. |
| 296. |
ERIK 1. EJEGOD (Hans Rasmussens 24-gange-grandonkel) blev født ca. 1056 som søn til Svend Estridsen og Gunhild Sveindatter, som vist i slægtstræ 58. Fra 0 ___ 1095 til 0 ___ 1103', var han ansat som Konge i Danmark. Erik 1. døde ca. 1103, ca. 47 år gammel. Notat: Erik 1. Ejegod (1095 - 1103) Født: ? Død: 1103 Biografi Var eftertiden hård ved Oluf Hunger, var den straks mere sympatisk stemt overfor efterfølgeren Erik Ejegod. Om det så kan tages som udtryk for en reel folkelig bedømmelse, ved vi så ikke meget om. Måske skyldes tilnavnet snarere, at livet unde r hans uheldige forgænger Oluf, havde været præget af sult og misvækst, men at dette nu var overstået. Dertil skal så lægges, at han i høj grad fortsatte sine forgængeres samarbejde med kirken. Bl.a. lykkedes det for Erik, at gøre Danmark til ce ntrum for et selvstændigt nordisk ærkebispesæde og dermed frigøre kirken fra indflydelsen fra Hamborg-Bremen. Desuden gjorde Erik en stor indsats for, at broren Knud 2. den Hellige blev kåret til helgen. Begge dele skete ved personlige besøg ho s Paven i Rom. Ellers ved vi stort set ikke mere om Erik end, at han ligeledes brugte meget af sin tid på kampe med Venderne. En pilgrimsrejse til Det hellige Land satte en stopper for hans tid som konge. Han nåede dog aldrig frem til Palæstina , idet han undervejs døde på Cypern - den 10. juli 1103. Begivenheder 1095 Knud 2. den Hellige bisættes under højalteret i Skt. Albani kirke. 1096 Pave Urban 2. organiserer det første korstog til Palæstina 1098 Erik Ejegod møder pave Urban 1100 De første danske klostre oprettes 1101 Erik Ejegod drager på pilgrimsfærd. 1103 Harald Kesja regerer som stedfortræder. Slægtsgeografi Gift med: Bodil Far: Sven 2. Estridsen Mor: Ukendt frille. Farfar: Ulf Jarl Farmor: Estrid Børn: Knud (Lavard), Erik 2. Emune, Harald Kesja, Bennedikt, Ragnhild . |
Generation af 23-gange-oldeforældre
| 297. |
SVEND ESTRIDSEN Hans Rasmussens 23-gange-tipoldefar) blev født ca. 1020 som søn til Ulf Jarl og Estrid Margrethe Svendsdatter, som vist i slægtstræ 59. mellem 0 ___ 1042 og 0 ___ 1074', var han ansat som Jarl, Konge af Danmark. Svend døde d. 29 April 1074, ca. 53 år gammel. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. (Svend giftede sig fem gange. Han blev gift med Gunhild Sveindatter, Thora Thorbergsdatter, Gyda ?, Ellisiv ? og Ukendt Frille.) Notat: Sven 2. Estridsen (1047 - 1074) Født: ca. 1020 Død: 1074 Biografi Sven 2. Estridsen kæmpede hårdt for at blive konge, og da endelig lykkedes, var han det til gengæld i 27 år. Sven gjorde meget for de kirkelige forhold. I hans tid blev Danmark inddelt i otte bispestifter, og der blev bygget så mange trækirke r rundt om i landet, at det svarer til halvdelen af de landsbykirker, der findes i dag. Men selvom Sven var kirken en god mand, undgik han ikke at komme i konflikt med den. Han havde giftet sig med Gunhild, oldebarn til Sven1.Tveskægs dronning Gun hild. Kirken betragtede imidlertid ægteskab med et familiemedlem i fjerde led som blodskam, og ærkebispen af Hamborg-Bremen forlangte det ophævet. Det ville Sven ikke være med til og truede med at brænde Hamborg af. Det kom dog ikke så vidt , da Paven greb ind. Sven måtte lade sig skille fra Gunhild og giftede sig ikke siden. Det betød dog ikke, at han holdt sig fra kvinder. Det ved vi fra historieskriveren Adam af Bremen, der priste Sven højt, men alligevel måtte påtale hans mang e kvindebekendtskaber. Disse resulterede i ikke mindre end nitten børn, hvoraf fem nåede at blive konge og en af disse endog helgen. 1018 Slaget ved Hastings (1047 - 1074) Født: ca. 1020 Død: 1074 Begivenheder 1060'erne Den danske kirke organiseres i otte bispesæder. 1062 Slaget ved Nisåen mellem Sven Estridsen og Harald Hårderåde. 1066 Harald Hårderåde dræbes under forgæves forsøg på at erobre England. 1066 Wilhelm Erobreren fra Normandiet erobre r England. 1069 Det sidste danske vikingetogt til England. Slægtsgeografi Gift med: Gunhild Far: Ulf Jarl Mor: Estrid Morfar: Sven 1. Tveskæg. Mormor: Gunhild (Polen) Børn: Omkring 19 børn med forskellige mødre. Heraf 5, som efterfulgte Sven som konger: Harald 3. Hen, Knud 2. den Hellige, Olaf 1. Hunger, Erik 1. Ejego d og Niels . . |
| 298. |
GUNHILD SVEINDATTER (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldemor) blev født ca. 1030. Gunhild døde ca. 1060, ca. 30 år gammel. |
|
| 299. |
THORA THORBERGSDATTER (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldefars hustru). |
|
| 300. |
GYDA ? (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldefars hustru). |
|
| 301. |
ELLISIV ? (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldefars hustru). |
|
| 302. |
UKENDT FRILLE (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldefars hustru). |
|
| 303. |
ROBERT DER FRIESE AF FLANDERN (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldefar). |
| 304. |
GERTRUD AF SACHSEN (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldemor). Gertrud Af døde ca. 1113. (Gertrud Af giftede sig to gange. Hun blev gift med Robert Der Friese Af Flandern og Roger Bursa Af Apulien.) |
|
| 305. |
ROGER BURSA AF APULIEN (Hans Rasmussens 23-gange-tipoldemors ægtemand). Roger Bursa Af døde ca. 1109. |
|
| 306. |
BJØRN ESTRIDSEN Hans Rasmussens 25-gange-grandonkel) blev født som søn til Ulf Jarl og Estrid Margrethe Svendsdatter, som vist i slægtstræ 59. |
| 307. |
ASBJøRN ESTRIDSEN (Hans Rasmussens 25-gange-grandonkel) blev født ca. 1022 som søn til Ulf Jarl og Estrid Margrethe Svendsdatter, som vist i slægtstræ 59. |
Generation af 24-gange-oldeforældre
| 308. |
ULF JARL (Hans Rasmussens 24-gange-tipoldefar) blev født som søn til Sprakling Af England, som vist i slægtstræ 58. Ulf var ansat som Jarl i England, Rigsforstander i Danmark. Ulf døde ca. 1026 i Led en voldelig død i Roskilde. Notat: Ulf Jarl Norge regerade Olaf Haraldsson, eller Olaf digre, han som senare skulle bli kèand som Olav den helige. Han var nèara bundsfèorvant med Anund Jakob i Sverige, bl a var han gift med dennes syster. Dessa bèagge samlade sig år 1026 till ett gemensam t anfall mot Knut den store vid Helge å. Resultatet av slaget var att Knut inte lèangre hade något att frukta från detta håll. Hur Estrids make,Ulf jarl, stèallde sig i konflikten vet vi inte, men troligen såg Olav och Anund Jakob honom som en potentiell bundsfèorvant eftersom hans fèorhållande till Knut inte var vidare gott. Kort efter slaget ledde detta till att Ul f drèaptes i Roskilde, naturligtvis på Knuts anstiftan. Som fèorsoning fèor dråpet gav Knut sin syster Estrid, stora jordagods. |
| 309. |
ESTRID MARGRETHE SVENDSDATTER (Hans Rasmussens 24-gange-tipoldemor) blev født ca. 985 som datter til Svend 1. Tveskæg og Sigrid Storråde, som vist i slægtstræ 60. Estrid Margrethe døde d. 9 Maj (årstal ukendt). H un blev begravet i 905 i Begravet i Roskilde. Notat: Estrid Margrethe Svendsdatter Norge regerade Olaf Haraldsson, eller Olaf digre, han som senare skulle bli kèand som Olav den helige. Han var nèara bundsfèorvant med Anund Jakob i Sverige, bl a var han gift med dennes syster. Dessa bèagge samlade sig år 1026 till ett gemensam t anfall mot Knut den store vid Helge å. Resultatet av slaget var att Knut inte lèangre hade något att frukta från detta håll. Hur Estrids make,Ulf jarl, stèallde sig i konflikten vet vi inte, men troligen såg Olav och Anund Jakob honom so m en potentiell bundsfèorvant eftersom hans fèorhållande till Knut inte var vidare gott. Kort efter slaget ledde detta till att Ulf drèaptes i Roskilde, naturligtvis på Knuts anstiftan. Som fèorsoning fèor dråpet gav Knut sin syster Estrid, sto ra jordagods. Estrid har en ganska sorglig historia sjèalv. Hon var fèorst gift med Rickard II, Emmas av Normandies bror, men blev fèorskjuten. Nèar man långt senare tog upp hennes grav fèorstod man varfèor; hon var nèamligen klumpigt byggd, vanskapt och had e utstående tèander. Eftersom hon var syster till en kung ansågs hon dock fortfarande vara ett gott gifte fèor Ulf jarl och med honom fick hon sonen Sven Estridsen. Estridska èatten, den danska kungaèatten 1047–1412. Den hèarstammade från Sven Tveskèaggs dotter Estrid i hennes èaktenskap med jarlen Ulf. Den sista regenten av denna èatt var drottning Margareta I. |
|
| 310. |
HARALD 2. AF DANMARK (Hans Rasmussens 26-gange-grandonkel) blev født ca. 989 som søn til Svend 1. Tveskæg og Gunhild Af Polen. Fra 0 ___ 1014 til 0 ___ 1018', var han ansat som Konge. Harald 2. Af døde ca. 1018, ca. 29 år gammel. |
| 311. |
KNUD 1. DEN STORE (Hans Rasmussens 26-gange-grandonkel) blev født som søn til Svend 1. Tveskæg og Gunhild Af Polen. mellem 0 ___ 1018 og 0 ___ 1035', var han ansat som Konge i danmark. Knud 1. Den døde ca. 1035. Notat: Knud 1. den Store (1018 - 1035) Født: ? Død: 1035 Biografi Knud 1. den Stores regeringstid var i høj grad præget af kampen for at holde sammen på det store Nordsørige. Efter Sven 1. Tveskægs død blev Knud i første omgang valgt til konge i den engelske del af riget, mens hans ældre bror Harald 2. blev dan sk konge. Fire år senere - ved Haralds død i 1018 - blev Knud enekonge. Desuden fik han i 1028 bragt Norge tilbage under den danske trone. Om Knud blev det sagt, at han i sine tidligste år kunne være hård og til tider grusom, men efterhånde n blev han mildere og benyttede sig i høj grad af diplomati og gaver som forhandlingsgrundlag. Det var denne diplomatiske snilde, der gjorde, at han ude i Europa blev en anset statsmand, og det er nok også en af årsagerne til, at han i dag opfat tes som en af de store engelske konger. Det meste af tiden opholdte han sig i England, og Knud var da også stærkt præget af engelsk kultur. Det var blandt andet efter engelsk forbillede, at Knud indførte møntvæsenet i Danmark. Knud så nok førs t og fremmest sig selv som engelsk konge og blev da også begravet i domkirken i Winchester i England. Knud den Store Begivenheder 1018 Harald 2. dør og Knud bliver enekonge. 1026 Knud besejrer den norske og den svenske konge i et slag ved Helgeå i Skåne. 1028 Knud fordriver Kong Olav (den Hellige) fra Norge 1030 Knud besejrer endegyldigt Olav den Hellige i slaget ved Stiklestad. Kongen bliver dræbt under slaget. 1035 Nordmændene løsriver sig og vælger Magnus til konge. Slægtsgeografi Gift med : Ælgifu Emma (fra 1017) Far: Sven 1. Tveskæg |
| 312. |
HOLMFRIDA AF DANMARK (Hans Rasmussens 26-gange-grandtante) blev født som datter til Svend 1. Tveskæg og Gunhild Af Polen. |
| 313. |
SANTSLAUE SVENDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 26-gange-grandtante) blev født som datter til Svend 1. Tveskæg og Gunhild Af Polen. |
| 314. |
GYDA SVENDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 26-gange-grandtante) blev født som datter til Svend 1. Tveskæg og Ukendt ?. |
| 315. |
TYRA SVENDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 26-gange-grandtante) blev født som datter til Svend 1. Tveskæg og Ukendt ?. |
| 316. |
OLOF SKÈOTKONUNG (ERIKSSON) (Hans Rasmussens 26-gange-grandonkel) blev født ca. 980 som søn til Erik Segersèall og Sigrid Storråde. Olof Skèotkonung døde ca. 1022, ca. 42 år gammel. |
| 317. |
HOLMFRID ERIKSDATTER (Hans Rasmussens 26-gange-grandtante) blev født som datter til Erik Segersèall og Sigrid Storråde. |
Generation af 25-gange-oldeforældre
| 318. |
SPRAKLING AF ENGLAND (Hans Rasmussens 25-gange-tipoldefar). |
|
| 319. |
SVEND 1. TVESKÆG (Hans Rasmussens 25-gange-tipoldefar) blev født ca. 960 som søn til Harald Blåtand og Gunhild von Wendern, som vist i slægtstræ 61. mellem 0 ___ 0986 og 0 ___ 1013', var han ansat som Konge i Danmark, konge i Norge, konge i England. Svend 1. døde d. 3 Februar 1014, ca. 53 år gammel, i Gainsborourg i England. Han blev begravet d. 3 November 1014 i Roskilde Domkirke. (Svend 1. giftede sig tre gange. Han blev gift med Gunhild Af Polen, Ukendt ? og Sigrid Storråde.) Notat: Svend 1. Tveskæg Svend 1. Tveskæg En rigtig vikingekonge Englands Erobring Info om Svend Tveskæg, der brugte det meste af sin regeringstid på at plyndre England og til sidst erobrede det plagede land. Sven har i en mere nutidig opfattelse altid stået som faderm orderen, og her er der i forsøget på at ophøje Harald Blåtand til helgen blevet smurt tykt på. Man er endda gået så vidt som til at påstå at han gik tilbage hedenskabet, men da han altså selv byggede den kirke, hvor både Harald og sener e han selv blev begravet, er den påstand ikke særlig sandsynlig. Man kan måske endda formode, at det danske folk har været glade for at han skilte dem af med Harald, der havde været et dyrt bekendtskab med både krigstogter og byggerie t af de fire store ringborge. Under Sven fik borgene lov til at forfalde. Han indgik alliancen med de slaviske folk syd for grænsen, der så fungerede som en slags stødpude mod tyskerne, og satsede i stedet på England. En rigtig vikingekonge Sven var vikingekongen, der gennem erobringer, plyndringer og brandskatning af erobrede områder skaffede sig selv og sit følge en pæn indkomst. De første englandstogter foregik i samarbejde med den norske høvding Olav Trygg vason. Men han blev betalt af en engelsk konge for at tage tilbage til Norge, hvor han resolut dræbte Hakon Jarl, der havde siddet på tronen her på vegne af Harald Blåtand. Hakons sønner, Erik og Sven, søgte tilflugt hos den svenske kong e og med diverse politiske ægteskaber, blev der skabt en dansk-svensk alliance. Konflikten blev løst med et stort søslag, der i følge traditionerne foregik ved øen Svold et eller andet sted ud for den svenske østersøkyst. I folkemunde er årstalle t blev fastlagt af det mundrette "Slaget ved Svold i tusindogtolv". Helt korrekt er det nu ikke, da slaget var i år 1000, men i hvert fald tabte Olav – han blev dræbt – og Hakonsønnerne blev sat på magten i Norge med Sven Tveskæg som overherre . Englands Erobring Sven var i England i 991 og 994. Han søster havde giftet sig med vikingehøvdingen Pallig, der var mere til den engelske kong ¥thelreds side. Men i 1001 skiftede Pallig til atter at stå på Sven Tveskægs side, og det gjorde kon g ¥thelred så rasende, at han beordrede alle danere dræbt. Og det drejede sig om ret mange, der siden slutningen af 800-tallet havde bosat sig i især den nordøstlige del af England, der endda havde fået navnet Danelagen. 13. november 1002 udført es kong ¥thelreds ordre med så stor iver, at det kun kan betegnes som en massakre på danskerne, en ren etnisk udrensning. Blandt de dræbte var både Pallig og Svens søster Gunhild, og det har sikkert spillet en rolle for Sven, da han i 1003-4 at ter angreb England og især lod det gå ud over byerne. I år 1013 vendte han tilbage med en større hær, besejrede ¥thelreds tropper og erobrede hele England, så ¥thelred måtte flygte til Normandiet. Hans regeringstid i England blev dog kort , da han allerede d. 3. februar 1014 døde i grevskabet Lincoln i det østlige England, og blev begravet først i York Minister og senere ført til Roskilde Domkirke. Info ? - 1014 konge fra ca. 987 Søn af Harald Blåtand og Gunhild Gift med Gunhild Vigtige årstal 991 og 994 Svend Tveskæg er på vikingetogt til England 1000 Slaget ved Svold 1002 Massedrab på danskere i England 1003-4 Sven Tveskæg hærge r i England 1013 Svend Tveskæg erobrer England Opdateret 27. Apr 2003 1200 læsninger . |
| 320. |
SIGRID STORRÊADE (Hans Rasmussens 25-gange-tipoldemor) blev født som datter til Skogul-Toste ?, som vist i slægtstræ 62. Sigrid var ansat som Dronning af Sverige og Danmark. igrid døde ca. 1000. (Sigrid giftede sig to gange. Hun blev gift med Erik Segersèall og Svend 1. Tveskæg.) |
|
| 321. |
GUNHILD AF POLEN (Hans Rasmussens 25-gange-tipoldefars hustru). |
|
| 322. |
UKENDT ? (Hans Rasmussens 25-gange-tipoldefars hustru). |
|
| 323. |
ERIK SEGERSÈALL (Hans Rasmussens 25-gange-tipoldemors ægtemand) blev født ca. 945. Fra 0 ___ 0970 til 0 ___ 0995', var han ansat som Kunge i Sverige. Erik døde ca. 995, ca. 50 år gammel. Kilde: Kilde 143 (Erhverv). Rimelig pålidelig. |
|
| 324. |
MO HARALDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 27-gange-grandtante) blev født som datter til Harald Blåtand og Tove ?. Mo Haraldsdatter Af døde ca. 1015. |
| 325. |
THORGNY HARALDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 27-gange-grandtante) blev født som datter til Harald Blåtand og Tove ?. |
| 326. |
TYRE (THYRA) HARALDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 27-gange-grandtante) blev født ca. 950 som datter til Harald Blåtand og Gunhild von Wendern, som vist i slægtstræ 61. |
| 327. |
HÊAKON HARALDSEN AF DANMARK (Hans Rasmussens 27-gange-grandonkel) blev født ca. 960 som søn til Harald Blåtand og Gunhild von Wendern, som vist i slægtstræ 61. Håkon Haraldsen Af døde ca. 987, ca. 27 år gammel. |
| 328. |
GUNHILD HARALDSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 27-gange-grandtante) b lev født ca. 965 som datter til Harald Blåtand og Gunhild von Wendern, som vist i slægtstræ 61. Gunhild Haraldsdatter Af døde ca. 987, ca. 22 år gammel. |
| 329. |
ERIK (HRING) HARALDSEN AF DANMARK (Hans Rasmussens 27-gange-grandonkel) blev født som søn til Harald Blåtand og Gunhild von Wendern, som vist i slægtstræ 61. |
| 330. |
ULF "DEN GAMLE" SKOGLARSSON (Hans Rasmussens 27-gange-grandonkel) blev født som søn til Skogul-Toste ?, som vist i slægtstræ 62. |
Generation af 26-gange-oldeforældre
| 331. |
HARALD BLÅTAND (Hans Rasmussens 26-gange-tipoldefar) blev født ca. 918 som søn til Gorm Den Gamle og Thyra Danebod, som vist i slægtstræ 63. Harald døde mellem 1 November 986 og 1 November 987, ca. 68 år gammel, i Jomsborg. Han blev begravet i Roskilde Domkirke. (Harald giftede sig tre gange. Han blev gift med Gyrid ?, Gunhild von Wendern og Tove ?.) Notat: Harald Blåtand Om Harald Blåtand, der for alvor skabte det samlede danske rige, som kivedes med tyskerne, som byggede store ringborge til sit forsvar - men blev fordrevet af sin søn. Harald og den tyske kejser Harald frygtede den tyske Kejser og det sikkert med god grund. Han var blandt andet bange for, at han ville blive nødt til at acceptere kejseren som sin overherre. Ved at lade sig døbe kunne kejseren ikke længere brug e kristning som begrundelse for en invasion, og ved at befæste Hedeby og forbinde dens fæstningsvold med Dannevirke forberede han også den militære situation. Det blev dog i stedet danerne, der angreb først. Da Harald i 973 fandt ud af, at Ott o 1. var død, benyttede han sig af lejligheden til et hurtigt togt ned i Tyskland, men lykken var ikke med ham. Kun et år senere havde tyskerne erobret Hedeby og Dannevirke samt besat Sønderjylland. Tyskernes modangreb er sikkert grunden ti l at man på kort tid byggede de fire ringborge. Men de kom dog ikke til spille nogen stor rolle i kampen mod tyskerne. De stod kun lige akkurat færdige, da det lykkedes Harald at drive tyskerne ud af landet, og endda udvide det danske område fr a Ejderen og ned til Elben. Og de pralende ord på Jellingestenen om erobringen af Norge blev også klaret, selvom det dog kun var den sydligste del af landet. Fadermord Ringborgene var dog ingen hjælp, da Haralds egen søn, Sven, gjorde oprør mod sin far. Harald måtte hårdt såret flygte, og kort tid senere blev han dræbt på en ø ud for den nordtyske østersøkyst. Vigtige årstal ? - 987 konge fra 958 Søn af Gorm den Gamle og Thyra Gift med ca. 965 Gunhild ca. 970 Tove Vigtige årstal ca. 960 Bispesæder grundlægges i êArhus, Ribe og Slesvig ca. 960 Harald Blåtand døbes 968 Dannevirke udbygges 974-82 Har ald lader fire ringborge bygge 974-83 Tysk besættelse af Sønderjylland 986-87 Borgerkrig mellem Harald og Sven Opdateret 27. Apr 2003 1495 læsninger . |
| 332. |
GUNHILD VON WENDERN (Hans Rasmussens 26-gange-tipoldemor) blev født ca. 925. Gunhild døde ca. 965, ca. 40 år gammel. |
|
| 333. |
GYRID ? (Hans Rasmussens 26-gange-tipoldefars hustru) blev født ca. 925. Gyrid var ansat som Dronning. |
|
| 334. |
TOVE ? (Hans Rasmussens 26-gange-tipoldefars hustru) blev født ca. 935. Tove var ansat som Vendisk prinsesse, Dronning. Kilde: Kilde 34 (Erhverv). Rimelig pålidelig. |
|
| 335. |
SKOGUL-TOSTE ? (Hans Rasmussens 26-gange-tipoldefar). Skogul-Toste blev ansat som Storman og viking fra Vèastergotland. Notat: Skogul-Toste Skoglar Toste var enligt den islèandska sagotraditionen en mèaktig storman och viking sprungen ur den vèastgèotska myllan. Skoglar (Skauglar) omnèamns av både Saxo och Odd Snorresson m.fl. Under 900-talet var han en rik storman med ansenliga gå rdar i såvèal Vèastergèotland som i Vèarmland och skall enligt en kèalla ha bott på borgen Aranèas. Namnet Skauglar kom sig av att valkyrian Skagul sades fèolja honom på hans vikingafèarder och stèandigt såg till att han segrade. En runste n i Yttergèarde berèattar att Toste fèormodligen var den fèorste viking som krèavde danagèald i England år 970, vilket betydde att man fick betala i silver fèor att slippa hèarjningar - en form av utpressning. Fèor inkomsterna av denna lukrativ a rèorelse kunde Toste kèopa stora landområden i Vadsbo hèarad, Nèarke och Vèarmland. Delar av dessa jordagods finns upptecknade i Valdemar den andres jordabok från 1231. I boken kallas dessa gårdar fèor Sigridslevet, alltså det som Toste lè amnade till Sigrid att leva av. èAnnu 1231 var gårdarna èarvda i åtta rakt nedstigande led från Toste. . |
|
| 336. |
KNUD (DANE-AST) GORMSEN AF DANMARK (Hans Rasmussens 28-gange-grandonkel) blev født ca. 925 som søn til Gorm Den Gamle og Thyra Danebod, som vist i slægtstræ 63. Knud (Dane-Ast) Gormsen Af døde ca. 940, ca. 15 år gammel. |
| 337. |
GUNHILD GORMSDATTER AF DANMARK (Hans Rasmussens 28-gange-grandtante) blev født som datter til Gorm Den Gamle og Thyra Danebod, som vist i slægtstræ 63. Gunhild Gormsdatter Af blev ansat som Dronning. |
| 338. |
TOLE (VAL-TOKE) GORMSEN AF DANMARK (Hans Rasmussens 28-gange-grandonkel) blev født som søn til Gorm Den Gamle og Thyra Danebod, som vist i slægtstræ 63. |
Generation af 27-gange-oldeforældre
| 339. |
GORM DEN GAMLE (Hans Rasmussens 27-gange-tipoldefar) blev født mellem 0 ___ 0910 og 0 ___ 0920'. Ca. 936, var han ansat som Konge i danmark. Han blev begravet ca. 958 i Kæmpe gravhøj i Jelling, Jylland. Notat: Gorm den gamle Gorm den Gamle Gorms skelet Ifølge Saxo Vigtige årstal Om Gorm den Gamle, der led af slidgigt, og som blev stamfader til det meste af den danske kongeslægt. Gorm, der senere fik tilnavnet "den Gamle", blev 958 begravet i en mægtig gravhøj, der ligger i Jelling i Østjylland, hvilket kunne tyde pãe a at han var konge i hvert fald for det sydlige Jylland. I tilknytning til højen findes en mindesten, hvor der er ristet følgende runer i: "Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone, Danmarks pryd" Hvor Thyra kom fra, ved vi ikke , men et forsigtigt gæt udfra betegnelsen 'Danmarks pryd', må være at hun stammede fra danernes grænseområde, da kongerne sjældent fandt hustruer indenfor egne grænser. Måske har hun været fra øerne øst for Lillebælt eller Storebælt. Gorms skelet Man mener at have fundet Gorms skelet. Da man gravede i gravhøjen viste den sig at være tom, alt indhold var fjernet gennem et hul i loftet. da man senere fandt en række skeletstumper under den første kirke, som Gorms søn Harald bygge de i nærheden, mente man at det måtte være resterne af Gorm. Hvis det virkelig er Gorm kan man konstatere, at han var 40-50 år dan han døde, og at han var ca. 172 cm høj - en ret høj mand dengang. Han var ikke kraftig bygget, men som det hedde r i rapporten "i lighed med de fleste midaldrende danskere til enhver tid led han af slidgigt i den nederste del af rygsøjlen". Det svarer også meget godt til det billede man får af ham i krønikerne. Gorm havde gigt. Det er stort set det enest e, man med nogenlunde sikkerhed ved om den konge, der betragtes som den egentlige stamfader til hele den danske kongeslægt, og som man via stamtavlerne - godt nok ad mange snørklede veje - kan føre vor nuværende dronning tilbage til. Ifølge Saxo "Kong Gorm den Gamle |
| 340. |
THYRA DANEBOD (Hans Rasmussens 27-gange-tipoldemor) blev født ca. 900 i England som datter til Aethelred 1. ?, som vist i slægtstræ 61. Thyra døde ca. 935, ca. 35 år gammel. Hun blev begravet i Jelling. |
|
Generation af 28-gange-oldeforældre
| 341. |
AETHELRED 1. ? (Hans Rasmussens 28-gange-tipoldefar). |
|